Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

FASTPOHOLMEN KONCERTEN ER NU UDSOLGT

Saturday, March 16, 2013 @ 21:00

| 150 kroner

http://fastpoholmen.com/

Træk vejret med Fastpoholmen!

Der er forår i luften den 18. marts, når dansk/svenske FastPoHolmens andet album – Andas In – nyd det i fulde drag!
Lad atmosfæren fylde dine lunger, tryk start, og lad luften sive ud igen mens pladen går i gang. Du vil langsomt mærke, hvordan velværd og vitale energier strømmer gennem din krop – fra nu af vil verden aldrig blive helt den samme igen. Et gennemgående tema for Andas In (som på dansk kan oversættes tilat indånde eller inhalere) er forandring. Det giver sig både til udtryk i teksterne, i arrangementerne og i en genremæssig boltren, der får endnu friere løb end ved FastPoHolmens smukke og anmelderroste debut En Stund fra 2010/11. For FastPoHolmen er der også sket den væsentlige forandring siden, at bandet fra at have været en mere eller mindre omskiftelig skare, i høj grad er blevet et fasttømret arsenal rundt om sangskriveren, Adam Fastholm. En forandring der bliver udnyttet for fuld udblæsning. Musikken er stadig umulig ikke at blive forelsket i. FastPoHolmen formår at blande det følsomme med det fandenivoldske, så det går op i en højere enhed. Sarte passager og flabede intermezzoer fra vidt forskellige musikalske kontinenter filtres sammen og genopstår i et fintmasket mønster, der indbyder til at gå på opdagelse i. Der er dog intet fortænkt eller påklistret ved genreblandingen. De to sangere, fætre/kusine parret, Dawn og Adam Fastholm, voksede op i et hippiekollektiv langt inde i den svenske skov og flyttede i deres teenageår til København. Med i tasken havde de den svenske sang og referencer fra det frigjorte hjem I skoven, der var beklædt med et mangefarvet, multietnisk musiktapet. Men de øvrige 6 musikere bidrager også med en meget bred palet af musikalske erfaringer og inspirationer, fra funk til punk, fra rock til jazz, fra elektronisk til klassisk, Fastpoholmen indeholder det hele.

Andas In fører dig igennem emner som det at blive forælder, livets sparsomme tid, soldaterfortællinger fra krige, barndommens forsvundne minder og ydmygende knæfald foran kærlighedens trone. Som frontløbere til Andas In udgives singlen, Över som kan hentes gratis via bandets bandets hjemmeside!

Se også den stemningsfulde video til singlen. Videoen er optaget langt inde i en Svensk skov på en meget gammel bilkirkegård hvor bandet og crew fik lov til at filme en enkelt dag!

Details

Start:
Saturday, March 16, 2013 21:00
End:
Saturday, March 16, 2013 23:00
Cost:
150 kroner
Event Categories:
, ,