SØNDAG 30. APR 2017 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 170KR

CHRISTIANIA DUB CLUB PRÆSENTERER

AKAE BEKA (MIDNITE)(US)

I forbindelse med 100 året for salget af Jomfruøerne er det med stor ydmyghed at vi kan præsentere den levende legende Vaughn Benjamin fra Midnite og hans nye projekt Akae Beka. For første gang siden dannelsen af Akae Beka i 2015, er de på Europa tourné. Christiania Dub Club, Harmonics Group og Artlantic er meget stolte af at kunne offentliggøre denne eksklusive koncert på Loppen



Dyb, rå og helt original roots-reggae med ren lyd, danner rammen om Vaughn Benjamins hypnotiske og fængslende stemme, som tilsammen skaber den perfekte tunge roots lyd. Vaughn Benjamin hører helt sikkert til i spidsen af de spirituelt bevidste roots-sangere med hans dybdegående og innovative tekster. Bandets live shows trækker dig ind i en dyb trance, hvor du ønsker at blive så længe som muligt. Akae Beka er den nuværende manifestation af en spirende bevidsthed, og tæller medlemmerne Christian 'Sly' Molina-Curet (trommer & percussion), Lyndon 'Ras L' Williams (bas), Edmund Fieulleteau (guitar), Edwin 'Kenny' Byron (guitar), Suren Fenton (keys) og Vaughn Benjamin (sang).

Vi mener at musikken spiller en meget en central rolle i forsoningsprocessen med Jomfruøerne, og vi håber med denne koncert at vi kan skabe et trygt og sikkert rum mellem os brødre og søstre på hver side af Atlanten, fuld af positive vibrationer - et Artlantic. 

Den netop udgivet "Jah Say Do" (7.april 2017) er Akae Bekas fjerde studiealbum siden dannelsen i 2015. Forrige udgivelse strøg direkte ind i Itunes top 5 for bedste reggae udgivelser i 2016: "Livicated". Udover de to seneste album optræder Akae Beka også med materiale fra de to første albums "Homage to The Land" og "Portals" (I Grade collaboration). Tilføj dertil en masse Midnite klassikere, og din aften er sat!

Support: Christiania Dub Family

30. april kl. 20.30
Entre 170 kr."

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 30. apr 2017
Add to Calendar