SØNDAG 03. FEB 2019 - KL 20.30
ENTRÉ: 60KR

BC CAMPLIGHT(US)

OBS! Koncerten er flyttet fra Vega til Loppen.

Amerikanske BC Camplight bringer vrede, desperation og velskåret indierock til Loppen d. 3. februar. Sangeren, der tidligere har spillet med The War On Drugs og Sharon Van Etten, er aktuel med sit nyeste album, Deportation Blues, der illustrerer BC Camplights talent for mættede melodier og solide tekster, der skærer ind til benet. 

Bag kunstnernavnet BC Camplight står den ærlige sangskriver Brian Christinzio, hvis liv langt fra har været en dans på roser. Efter to kritikerroste albums i 2005 og 2007 blev han droppet af sit amerikanske label One Little Indian og fandt sig selv i en ond spiral af psykiske problemer, stoffer og alkohol, der nær satte en stopper for musikkarrieren.

Den dystre albumtitel, 'Deportation Blues', er meget sigende for indholdet på udgivelsen. Christinzio flyttede i 2012 til Manchester, hvor han fik sit comeback til musikken og blev signeret til pladeselskabet Bella Union, der bl.a. tæller Beach House, John Grant og Father John Misty. To dage inden udgivelsen af albummet 'How To Die In The North' i 2015 fik han dog beskeden om, at han ville blive deporteret fra Storbritannien.

“As dramatic as it may sound, this album was made by a dude who wasn’t sure he’d be alive the next day. Nothing is there for any other reason than it’s the truth. It’s not trying to sound cool or get on the radio.”
- Brian Christinzio aka BC Camplight

Sangene bærer præg af den desperation og vrede sangskriveren bar rundt på, og albummet er en berusende, velformuleret sammenslutning af savtakkede følelser og en knækket stolthed over melodier, der trækker tråde til både synthpop samt 50’er rock’n’roll.

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 03. feb 2019
Add to Calendar