ONSDAG 10. FEB 2021 - KL 20.30
ENTRÉ: 130KR

OBS. KONCERTEN ER AFLYST!

BLACK COUNTRY,

NEW ROAD(UK)

OBS! Koncerten er aflyst. Billetkøbere vil modtage mail fra Tikkio vedr. refusion af billetter snarest, så hold øje med mailindbakken.

Loppen og smash!bang!pow! præsenterer:

BLACK COUNTRY, NEW ROAD (UK)

Anført af den magnetiske frontmand Isaac Wood er britiske Black Country, New Road godt i gang med at cementere deres position som et af de nye post-punkbands, man for alvor bør holde øje med. Bandet skulle have spillet på årets Roskilde Festival, men i stedet kan du opleve deres skæve, sælsomme og kaotiske udtryk, når de giver deres første danske koncert på Loppen d. 10. februar næste år.

Er man i tvivl om rockens ve og vel, bør man - som så ofte før - dykke ned i undergrunden på den britiske rockscene. I slipstrømmen på bands som black midi og Squid finder man Black Country, New Road, der på trods af et sparsomt bagkatalog erobrer mere og mere territorium indenfor indie-kredse over hele kloden. 

Den unge septet er ligesom de førnævnte bands centreret omkring pladeselskabet Speedy Wunderground, og leverer et intenst lydbillede, der parrer i energien fra post-punken med jazzede udskejelser, slam-poetry og film noir-inspirerede guitarmotiver. Med singlerne "Athen's France" - der i øvrigt gik udsolgt af fysiske eksemplarer på kun få dage - og "Sunglasses" kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved bandets ambitionsniveau. 

Lige nu arbejder Black Country, New Road på deres fuldlængdedebut, som meget gerne skulle komme inden deres Europaturné i foråret 2021, der tager de unge briter forbi Loppen d. 10. februar til en intens og energisk smagsprøve på den sprudlende britiske undergrundsrock.

Teksten er udarbejdet i samarbejde med Roskilde Festival. 

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 10. feb 2021
Add to Calendar