SØNDAG 22. APR 2018 - KL 20.30
ENTRÉ: 140KR

BLITZEN TRAPPER(US)

BLACK SEAGULL

Blitzen Trapper fra Portland, Oregon, USA, har eksisteret i 18 år. De spiller eksperimenterende folk og country og har siden deres start været kendte for at være ret selvkørende i forhold til den gængse musikbranche. Blitzen Trapper har udgivet tre af deres studiealbums og et par livealbums via deres eget label LidKerCow og har i alt ni studie-albums og tre live-albums under bæltet. Dog har de ikke været så synlige siden de i 2011, efter deres sjette plade, skiftede pladeselskab fra Sub Pop til Vagrant. Men Blitzen Trapper kan i den grad endnu, og singlen "Rebel" fra bandets sidste plade 'Wild and Reckless' fra 2017, understrejer både at de stadig kan levere varen musikalsk og at de ikke har glemt hvor de kommer fra.
 
I følge GAFFA's Ole Rosenstand Svidt, er Blitzen Trappers lyd: "en blanding af rock og country, med masser af orgel, mundharpe og vokalharmonier, lidt pedal-steel og klinisk renset for moderne elektronik, og tekster, der ofte kredser om naturromantik i bedste hippie-stil".
 

Support: black seagull

Det københavnske band black seagull har siden debuten i 2014 stille og roligt fundet deres egen plads på den alternative rockscene. Musikken og sangene bevæger sig omkring et atmosfærisk univers, hvor tråde til blandt andet akustisk folk, americana og klassisk rock tilsammen skaber en lyd, der bedst kan betegnes som urban folkrock. black seagull udgav i foråret 2017 albummet distant lullabies, som opnåede opmærksomhed både herhjemme og i Tyskland, Schweiz og Italien.

Udgangspunktet for black seagulls sange er stort set altid tre guitarer, percussion, Bo Morthens vokal, det catchy riff, kor og den gode melodi. Fokus er på den gennembearbejdede sang, det musiske håndværk og ikke mindst det, der binder mågerne tæt sammen: Den fundamentale glæde ved at lave og spille musik.

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 22. apr 2018
Add to Calendar