LØRDAG 29. SEP 2018 - KL 21.00
ENTRÉ: 20KR

BLUNT

RELEASEFEST

SPECIAL GUESTS: PARTIET(SE)

+ R∆KV∆RK

Det legendariske rock ’n’ reggae-liveband, BLUNT, slipper sin kommende plade på Loppen med hjælp fra musikalske venner fra ind- og udland! Det bliver en episk koncertaften med hele tre fede bands og masser af overraskelser, og du er inviteret!

BLUNT - bandet som spiller groovy hardrock og festlig reggae, er nu klar med udgivelsen, Prep For Armageddon, og de afbryder dermed 1½ års koncertpause! Prep For Armageddon igangsætter et nyt kapitel i BLUNT’s historie, og det skal fejres med release-fester i landets to største byer og en omfattende turné i hele landet.

BLUNT har siden år 2000 optrådt overalt i Danmark, og foruden reggae og rock kaster de sig også over metal, ska, balkan og verdensmusik i de nye sange. Med hundredevis af koncerter i bagagen, leverer århusianske BLUNT et sprælsk og uforudsigeligt liveshow, som få kan gøre dem kunsten efter.

Entréen på en flad 20'er giver samtidig en gratis øl i baren.

SVENSKE PARTIET SPILLER TIL BLUNT's RELEASEFEST!
Det berømte reggaeband, Partiet, tager turen helt fra Stockholm for at optræde sammen med BLUNT på Loppen. Partiet er kendt for sit energiske og uforudsigelige liveshow og har fire år i træk fået 5/5 stjerner på Öland Roots! Partiet og BLUNT kender hinanden fra en danmarksturné i 2016.

R∆KV∆RK er et dansk funderet Balkan-orkester der spiller op til dans med fremmedartede toner og velkendte følelser. Gennem de sidste 8 år har bandet turneret højskoler, bryllupper og spillesteder med Balkan-hits og egne fortolkninger af regionens turbulente historie fra middelalderens Vlad Dracula til 90'ernes Bosnien og Kosovo. Kærligheden til de høje stolte folkeslag fornægter sig ikke, og det akustiske møder det elektriske når violin løber om kap med guitar og orgel i skæve taktarter og medrivende skalaer. Under de vilde triller sørger bas og trommer for at budskabet trænger ned i fødderne.fans kan altså glæde sig til endnu en trans-skandinavisk reggae-eksplosion, når det hele går ned på Loppen 29/9!

Vær med og gå amok, når BLUNT, PARTIET og RÆKVÆRK rammer Loppen i september!

 

 

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 29. sep 2018
Add to Calendar