TIRSDAG 19. OKT 2021 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 110KR

THE BOBBY LEES(US)

NEXØ

Amerikanske The Bobby Lees er muligvis meget unge, men skal man tro Ghetto Blaster Magazine, er de allerede lyden af fremtidens rock'n'roll. Med udgivelsen af deres nyeste plade 'Skin Suit' og selveste Jon Spencer bag knapperne, står de klar til at erobre rockverden med deres rå og kompromisløse energi. Oplev dem live på Loppen d. 19. oktober.​

Kvartetten The Bobby Lees med frontkvinden Sam Quartin stammer oprindeligt fra Woodstock, NY. Quartin fik i 2018 en trang til at lave et album, men havde brug for et band, og en ven foreslog at tjekke den lokale musikskole The Rock Academy ud. Dér mødte hun sin fremtid i trommeslager Macky Bowman, guitarist Nick Casa og bassist Kendall Wind.

Deres første album 'Beauty Pageant' blev udgivet i 2019, men Quartin selv udtaler, at deres andet album 'Skin Suit', som udkom i 2020, føles mere som deres rigtige debut, da det er første gang hele bandet har skrevet albummet sammen. På 'Skin Suit' blander bandet klassisk garagerock og punk med rå og følelsesladet historiefortælling.

I de forløbne år har The Bobby Lees spillet support for bands som The Chats, Future Islands, Daddy Long Legs og Shannon & The Clams. Men her i 2021 drager de endelig på turné i USA og Europa, og I kan derfor se frem til at opleve The Bobby Lees live for første gang på Loppen til oktober.

NEXØ
NEXØ er eksplosiv protestpunk fra København. Musikken er skabt af lige dele revolutionær indignation og apatisk frustration over verdens tilstand, og stilsikkert leveret med uforfalsket spilleglæde af fire erfarne musikere med alt for meget på hjerte. NEXØ er rendyrket energi.

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 19. okt 2021
Add to Calendar