TORSDAG 10. OKT 2019 - KL 20.30
ENTRÉ: 20KR

THE BROTHERHOOD

OF SONIC LOVE(DK)

ZEA(DK)

DJ SOFREE

Fredag den 4. oktober 2019 udkommer The Brotherhood of Sonic Loves debutalbum Satellite Heart, og allerede en uge efter står bandet klar til at spille de nye sange live på Loppen.

The Brotherhood of Sonic Love er historien om blodets bånd, venskaber og en fælles kærlighed til garage- og støjrock. For næsten syv år siden begynder Aksel Westh at spille musik sammen med sin far, Asger Westh. På det tidspunkt er Aksel 14 år, og Asger er 45.

The Brotherhood of Sonic Love er i dag en håndplukket kvintet af erfarne folk. Debutalbummet Satellite Heart, der udkommer i oktober 2019, kommer i kølvandet på en anmelderrost EP, en lille håndfuld singler og nogle år på den københavnske undergrundsscene. På debutalbummet understreger The Brotherhood of Sonic Love forkærligheden for enkle melodier, få akkorder og kontant levering, som efterhånden er blevet deres varemærke. Samtidig blotter bandet en ny, mere følsom og afdæmpet side af sig selv. En side, der giver kant til dobbeltheden og lægger nye lag på sangenes konfliktfyldte univers.

Satellite Heart er indspillet af Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios og mixet og mastereret af Frederik Brandt Jakobsen i Hikikomori. Udgivelsen af albummet markeres på dagen med en releasefest i pladeforretningen Route 66 i København, og torsdag den 10. oktober spiller The Brotherhood of Sonic Love live på Loppen.

Entréen er kun 20 kr. - og for den 20'er byder Loppen på én gratis øl i den første time.

Zea
Zea er ikke et band. Zea er en flydende konstellation. Zea er opstået i opgivelsen på at lave noget perfekt. Zea er altid et sted derude. Zea er denne aften en trio, der spiller loopy rockmusik.

DJ Sofree vender plader.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 10. okt 2019
Add to Calendar