FREDAG 15. FEB 2019 - KL 21.00
UDSOLGT: 240KR

DAS EFX(US)

NATKAT

KONCERTEN ER UDSOLGT!

Scratch Copenhagen præsenterer:
DAS EFX (USA)

“Chiggedy-check yo self before you wriggedy-wreck yo self”

Brooklyn-duoen og golden age hiphopikonet Das EFX rammer LOPPEN fredag den 15. februar. Sidst Das EFX var forbi Christiania var i 1994, hvor Das EFX var hovednavn i Den Grå Hal med selveste The Fugees som opvarmning (!).

Das EFX der består af rapperne Skoob og Krazy Drayzy fik deres helt store gennembrud i 1991, da EPMD signede dem efter en talentkonkurrence hvor gruppen blev nr. 2. Das EFX blev hurtigt en del af EPMD’s Hit Squad sammen med bl.a. Redman, K.Solo og Keith Murray, og deres debutalbum Dead Serious fra 1992 gik platin. Første single "They Want EFX," blev en kæmpe golden age-klassiker med tung airplay på MTV.

Deres 2. album Straight Up Sewaside fra 1993 blev ikke den store succes som Dead Serious, men nåede alligevel nummer to på Billboards Rap-liste og gik guld, og allerede her begyndte Das EFX at forlade deres ellers så kendte ”iggity” rapstil fra Dead Serious, og som blev en stor del af Das EFX.

Deres 3. album Hold It Down fra 1995 blev bl.a. produceret af DJ Premier, DJ Scratch, Pete Rock og Easy Moe Bee og herefter fulgte albums Generation EFX fra 1998 og How We Do fra 2003.

Udover kæmpehittet "They Want EFX" skal selvfølgelig nævnes singlerne ”Mic Checka”, ”Straight Of The Sewer”, ”Real Hiphop”, ”Represent The Real” og feature på Ice Cube nummeret ”Check Yo Self”.

Natkat:

Natkat er en hiphop trio formet af undergrundens mul og storbyens mørke, der består af Frej Le Funk (aka. B From E), Floppykat og DJ Sump. Med deres distinkt, gritty 12-bit lyd, gribende flow og rå energi er Natkat dedikerede til at repræsentere en ny bølge i moderne, dansk hiphop. "Mørket Kalder" er gruppens debut album, der netop er udkommet på Creak Inc.

Det bliver en stor, legendarisk og historisk aften på Loppen fredag den 15. februar!

Scratch Copenhagen - www.scratchcph.dk
 

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 15. feb 2019
Add to Calendar