TORSDAG 26. NOV 2015 - KL 20.30
ENTRÉ: 50KR

DE HØJE HÆLE

MYRESKÆR

WONDERLAND

DE HØJE HÆLE

Nogen synes, De Høje Hæle er Danmarks bedste punkband. Nogen synes slet ikke, de er et punkband. Men de fleste af dem der har været til deres koncerter verden over synes enige om, at de er et i særklasse svedigt band.

Genremæssigt er vi ude i noget garage-punk med et tekstunivers henne omkring hvor CV Jørgensen og Shu-Bi-Dua mødes over en flok bajere og hører noget Zappa. Langtidsholdbare sange der i et udkokset hverdagssprog skildrer svære og lette følelser og sindstilstande fra bandmedlemmernes rigtige liv.

 

MYRESKÆR

Myreskær er et soloprojekt af Myre Knudsen. Projektet startede i en vinter måned i 2012, og i løbet af 2013 kom debutalbummet "Umiddelbart banalt" til verden. 

Musikken er en blanding af psykedelisk rock, garage og grunge, hvis man skal smide en betegnelse på. Mest af alt så afspejler musikken den tilstand Myre har været i, når sangene er blevet skrevet, og ikke ud fra at det skal passe ind under en eller anden genre. Det handler om følelser og om at få dem ud igennem lyd også at lave lyd som både svinger og som kan få lov til at være sit eget.

 

WONDERLAND

Kombinationen af drømmende popmelodier og alternativ rock giver Københavnske Wonderland en indbydende lyd og er en rejse gennem tid og genrer, fra 60'erne til 90'erne. Bandet består af Rasmus Troels Jørgensen (sang og guitar), Henrik "Heinzz" Malm (orgel), Jens Grünberger-Lützen (bas) og Mia Olsen (trommer og kor). Wonderland blev dannet i 2013 som et sideprojekt til the Setting Son og Uno Soul, som medlemmerne bla. var dele af. Stones, Vaselines og Pixies er alle bands som Wonderland har ladet sig inspirere af, trods de har deres eget tag på denne udforskning af forskellige rock genrer. Musikken kan beskrives som en blanding mellem powerpop, rock og en smule psykedelia.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 26. nov 2015
Add to Calendar