TORSDAG 16. OKT 2014 - KL 20.30
ENTRÉ: 65KR

DEN SYVENDE SØN

THE 1ST

DEN SYVENDE SØN

I vinteren 2011 sad Adam, Mikkel og Michel på bagsædet af en bil på vej hjem fra et job i Jylland. De talte om at Michel aldrig havde haft et band, hvor man bare øvede og skrev sange sammen, fandt sin lyd osv. Kun i sammenhænge hvor der blev øvet for at være klar til at gå i studiet, eller skulle ud at spille koncerter. Responsen fra de andre var prompte at et sådan band skulle de da bare lave! 

Kort tid efter stod de i en bunker og spillede for første gang. I mellemtiden var Mads og Tobias også kommet med og Den Syvende Søn var en realitet. Der gik ikke lang tid før ambitionerne fik dem til at aftale at Michel skulle gå hjem og få skrevet nogle flere sange og der blev booket studietid. I vinteren 2012/13 gik Den Syvende Søn i studiet og indspillede deres selvbetitlede debutalbum. 

Drengene er alle etablerede musikere der har spillet på en del plader og i forskellige bands. Så en del af ideen har været at lave en plade selv, uden producer, men hvor de selv fandt farven og tonen på pladen undervejs. Inspireret af mange af de gamle, nogle meget gamle, plader fra deres egne hylder der hjemme. Generelt er Den Syvende Søn præget af medlemmernes fælles kærlighed til 60’ernes beatmusik såvel som den psykedeliske rock. 

 
Michel Belli er i kraft af sin far Peter Belli flasket op i musikbranchen, og har udgivet to albums i eget navn. 
Adam Winberg spiller trommer og har bl.a. spillet med Death Valley Sleepers, Tue West, The Setting Son og Julie Maria. 
Tobias Winberg spiller bas og har bl.a. spillet med Death Valley Sleepers, The Setting Son og Julie Maria. 
Mads Jensen spiller keys, og har bl.a. spillet med The Breakers og Death Valley Sleepers. 
Mikkel Grue spiller guitar og har fungeret som studie musiker, hvor han bl.a. har medvirket hos Poul Krebs, Juncker og ikke mindst på Michel Bellis to solo albums. 
 
 
THE 1ST
Er et spritnyt og virkelig spændende bekendtskab med erfarne musikere fra bl.a. The Setting Son, The Good The Bad, Emma Acs og Sort Sol og med Sebastian T.W. Kristiansen som omdrejningspunkt. 
The 1st udgav deres debutalbum på Drone Recordings i maj 2014. Albummet indeholder 13 rockskæringer baseret på catchy riffs og fængende omkvæd, er produceret af The 1st og indspillet, mixet og mastereret af Johan Lei Gellett i Studie73. 
 
The 1st består af: 
Sebastian T.W. Kristiansen (The Setting Son, Emma Acs & the Inbred Family) – leadvokal & rytmeguitar 
Adam Olsson (The Good The Bad, Sort Sol, MØ) – basguitar & vokal 
Henrik “Hellman” Madsen (Emma Acs & the Inbred Family, SPEkTR) – leadguitar & vokal 
Johan Lei Gellett (The Good The Bad, Lars H.U.G, Kira and The Kindred Spirits, Dear, Tim Christensen etc.) – trommer
 
TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 16. okt 2014
Add to Calendar