FREDAG 02. MAR 2018 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 30KR

DESMOND

SILQUE

I en sikker blanding af pop, new wave og dancerock voksede Desmond ud af et kælderværelse i Københavnerforstaden Brønshøj. I kælderværelset mødtes to tvillingebrødre Christian Snorgaard (guitar) og Andreas Snorgaard (bas/bas-synth) med deres ven Alexander Topsøe (trommer), Asbjørn Storgaard (vokal, keys). Med en fælles passion for de genre-eksperimenterende slut 70’er/start 80’er new wave-bands som The Police, Duran Duran og The Cure, blev de tre barndomsvenner inspirerede til at skrive og spille musik som ikke behøvede lægge sig op af én bestemt genre. Senere dyrkede de alternative rockbands som The Killers, Bloc Party og franske Phoenix, der inspirerede dem til at skrue op for tempoet og eksperimentere med analoge synthesizere.
 
Debutsinglen ”Paris” blev i november fulgt op af en EP med lyrik, der er afledt af de fire medlemmers tidlige ungdom. Bandet er løbende i studiet og udgiver deres første fuldlængde album i 2018.
 
Support: Silque
Danske SILQUE har efterhånden opnået stor opmærksomhed fra både dansk musikpresse og radioflader som P3, P4 og P6. Tilbage i oktober kunne den fremadstormende danske gruppe langt om længe løfte sløret for deres debutalbum 'Gloria', med singlerne 'Gloria', 'Suncatcher' og 'Hey Brother'. Et album som GAFFA kvitterede med 4 stjerner. SILQUE spiller drømmende farverig indierock, der eksploderer i et sublimt lydunivers og tryllebinder publikum. Med referencer som The War on Drugs, Tame Impala og Kula Shajer er SILQUE's sound storslået og atmosfærisk og blander fængende guitarfigurer med elektroniske beats og 80'er-prægede synthesizers.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 02. mar 2018
Add to Calendar