TORSDAG 02. APR 2015 - KL 20.30
ENTRÉ: 100KR

DETTE ER IKKE WHITE STRIPES, MEN...

MOURITZ/HØRSLEV + MARSTAL:LIDELL

REST IN BEATS + EFTER FESTEN + FEEL FREEZE

DETTE ER IKKE WHITE STRIPES ...

... men derimod fem markante danske duoer der på hver deres måde har samme konstellation som White Stripes. Koncerten præsenterer fem meget forskellige bud på, hvordan denne konstellation bliver udfoldet i dagens Danmark inden for genrerne folk, electronica og dreampop.

Aftenen byder på Mouritz/Hørslevs poetiske og nedtonede folk, marstal:lidells strømførende electropop, Rest In Beats' skramlede scratchpop, Feel Freezes udknaldede art-pop og Efter Festens uforlignelige popunivers.

Musikerne er henholdsvis Lone Hørslev & Mads Mouritz, Anna Lidell & Henrik Marstal, Rezwan Farmi & Sebastian Rønde Thielke, Raymonde Gaunoux & Mathias Vinther samt Ida Meisling & Asbjørn Dueholm.

Koncerten er en hyldest til duoformatet som har vundet frem de senere år som alternativ til den traditionelle rockkvartet. Aftenens fem duoer udmærker sig desuden ved at udfordre kønsnormerne i rytmisk musik, og er en fejring af mangfoldighed og ligestilling....

 

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 02. apr 2015
Add to Calendar