FREDAG 08. DEC 2017 - KL 21.00
ENTRÉ: 200KR

EEK-A-MOUSE(JM)

HAFIZI CREW

EEK-A-MOUSE med live band HAFIZI CREW

Eek-A-Mouse kommer for at gentage kæmpesuccessen fra 2016 på Loppen d. 8. december.

Med sit unikke talent og karakteristiske fraseringer disker Eek-A-Mouse altid op med et overbevisende og anderledes liveshow.

Eek-A-Mouse blev født under det borgerlige navn Ripton Hylton, i Trench Town, Kingston, Jamaica, i 57’ og blev allerede som 15-årig opdaget af det lokale publikum ved at optræde på Jamaicas klubber og gadehjørner.
I 1981 udgav han mega-hittet ”Wa-Do-Dem” og markerede sig for alvor internationalt som en af de allermest populære reggaeartister i verden, og den status har han opretholdt lige siden med en lang række af genrens allerstørste hits under bæltet.

Når Eek-A-Mouse går på scenen er det altid fyldt med energi, humor og showbiz-mentalitet. Han er enormt god til at underholde og holder publikum til ilden gennem en blanding af udpræget musikalsk intelligens, flair for timing og sidst men ikke mindst, visuelle overraskelser, i form af vilde kostumeskift og en nærmest teatralsk performancestil, der suger publikum helt ind i showet og danner en kollektiv ekstatisk vibe i rummet.

Med på scenen kommer danske HAFIZI CREW, som består af nogle af danmarks mest talentfulde musikere;

Bas: Mads Krabbe (Bikstok, Tanya Stephens, Black Dylan, Junior Kelly, Eak A Mouse, Wafande, Klumben og Raske Penge, BliGlad, Natasja m.fl.)
Keys: Troels Kjaer (Pharfar, Eak A Mouse, Wafande, Von Dü, Karen Mukupa, Kaka m.fl.)
Trommer: Simon Vilmar (Sanne Salomonsen, Wafande, Oh Land, Ankerstjerne, Black Dylan, Nabiha m.fl.)
Guitar: Tamhool aka Tormod aka Torben (Alton Ellis, Admiral Bailey, Jah Mason, Half Pint, Gappy Ranks, Peter Belli, Peter A.G., Trolle og Tormod, Cisilia, Lady Saw, Bikstok, Natasja, m.fl.)

Glæd dig til en af de allerstørste konger fra denne scene, når Eek-A-Mouse rammer Loppen i december

 

 

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 08. dec 2017
Add to Calendar