FREDAG 25. AUG 2017 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 170KR

EGGSTONE(SE)

ONBC

Eggstone er tilbage!

Man kan ikke fortælle historien om Eggstone uden at fortælle historien om Tambourine Studios, Swedepop samt Malmö som musikalsk kraftcentrum i Sverige.

Eggstone består af barndomsvennerne Per Sunding (vokal, bas), Patrik Bartosch (guitar) og Maurits Carlsson (trommer). De voksede op i byen Lomma uden for Malmö og stiftede i gymnasieårene bandet Eggstone.

Bandet kaldes ikke uden grund for The Godfathers of Swedepop. Swedepop-bølgen kan i høj grad siges at udspringe direkte fra studiet, som bandet stadig den dag i dag ejer og driver: Tambourine Studios i Malmö. I starten af 90ernes byggede de, sammen med vennen Tore Johansson, et lydstudie i et af Malmös dengang ufashionable kvarterer, Möllevången, som de kaldte for Tambourine Studios. Det var egentlig beregnet til udelukkende at indspille de 4 musikeres egen musik, men ret hurtigt opdagede Eggstone bandet bob hund, som de også tilbød at indspille. Tore Johansson inviterede senere The Cardigans indenfor i varmen, og grundlaget for Tambourines legendariske status var lagt.

1992 var året hvor Eggstone udsendte deres første album In San Diego, som var en stor inspiration for et band der blev dannet samme år, førnævnte The Cardigans. The Cardigans er den meste kendte eksponent for den specielle blanding af britisk og fransk-inspireret 60’er og 70’er-pop tynget af nordisk melankoli og krydret med et stænk Beach Boyesque harmonisk kompleksitet, som fandt sit egentlige udtryk i 1994 hvor Eggstone udsendte deres 2. album Somersault og The Cardigans kom med debut’en Emmerdale.

Danske Crunchy Frog og Vibrafon kørte i årevis mini-festivalen VibraCrunch sammen. Andre svenske signinger til Crunchy såsom The Mopeds, First Floor Power og senere Jenny Wilson udspringer af disse samarbejder. Crunchy Frog-artister har siden indspillet mange gange i Tambourine – ud over superheroes og THAU også Junior Senior, Learning from Las Vegas, ONBC, Shiny Darkly og D/troit. Andre danske bands som blev draget af Tambourine-magien er folk som Nikolaj Nørlund, Figurines, D:A:D etc. Per Sundings virke som producer har endvidere kastet tryllestøv over plader med danske Magtens Korridorer, Swan Lee, Sort Sol, TV2, Kim Larsen og svenske Peter, Björn and John, The Ark og mange andre.

Crunchy Frog genudgav i foråret Eggstones 3 legendariske LP’er, som har været udsolgt i årevis. Alle tre *analogt* remastered og med et bonus-nummer som ikke var med på originaludgivelserne. Det skete i forbindelse med at bandet spillede to udsolgte koncerter med Malmö Symphony Orchestra på Malmö Live i marts 2017. Efter den succesfulde genforening har efterspørgslen været stor efter flere koncerter og bandet drager derfor ud på en lille weekendturné og spiller i første omgang Loppen i Kbh 25. august.

Med i backingbandet er stadig de to surf-brødre fra The Tremolo Beer Gut (og THAU), Yebo og The Great Nalna.

 

ONBC er et dansk band, en af de slags som er gået fra hinanden utallige gange, men hvor den fælles kærlighed til musikken og til hinanden altid fører dem tilbage sammen igen.

I 2006 tog de navnet Oliver North Boy Choir og i 2007 udgav de deres første single.
Nu er de signet på Crunchy Frog, de udgiver plader og spiller live, og er ikke splittet op i et godt stykke tid. Tanja fra Supoerheroes og Private har sluttet sig til bandet og navnet er forkortet til ONBC

ONBC nyeste single Tombstone er pt det mest spillede nummer på P6!

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 25. aug 2017
Add to Calendar