FREDAG 25. OKT 2019 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 70KR

EVIL EBENEZER(CA)

JYAY(CA)

Den canadiske rapper Evil Ebenezer har siden sin debut Call Me Evil leveret personlige tekster uden at lægge fingre i mellem. Med mere end tusind live-shows på rygraden er Evil klar til at indtage Loppen med sin rå og energiske live-optræden fredag d. 25. oktober.

Evil Ebenezer er en prisvindende canadisk rapper, der de seneste år har fået international opmærksomhed grundet hans samarbejde med rapperen Merkules. Med flere mixtapes og otte album i ryggen har Evil Ebenezer en diskografi, som mange rappere kun kan drømme om, og udgivelserne har sikret ham en solid fanbase ovenpå mere end 20.000.000 streams på YouTube og Spotify.

Med et alsidigt flow formår Evil Ebenezer at tilpasse sig beats, der strækker sig ud over hele hip hop-paletten, og har siden debuten flirtet med nyere trends og hele tiden forfinet sin stil. I løbet af sin karriere har den canadiske rapper desuden delt scene med anerkendte rapnavne som A$AP Rocky, Tech N9ne, Raekwon, Yelawolf, House of Pain, Swollen Members, Onyx, og mange flere. 

Tidligere i år udgav Evil albummet Rambo sammen med rapperen JYAY, der for godt et år siden efterlod et godt fyldt Loppen i den syvende raphimmel i selskab med Merkules. Evil Ebenezer og JYAY er uden tvivl klar til at ramme Loppen lige så hårdt, så gør dig klar til en canadisk hip hop-fest fredag d. 25. oktober!

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 25. okt 2019
Add to Calendar