FREDAG 26. MAJ 2017 - KL 21.00
ENTRÉ: 190KR

FIRST FLOOR POWER(SE)

ONBC

First Floor Power genforenes med Jenny Wilson for to eksklusive koncerter i henholdvis København og Malmø

 

"For 20 år siden dannede vi First Floor Power i Malmö. Vi var nogle lorteunger der vidste præcis hvad vi ville som band – vi vidste bare ikke helt hvordan man gjorde. Det blev grundstenen i hvordan vi kom til at lyde. Vi udgav to albums; ”There is Hope” og ”Nerves” + en håndfuld singler og EP’er i vores tid som kvartet. Tilsyneladende stak vi så meget ud at det skabte overraskende stærke følelser – mest af alt kærlighed.

Siden da har samtlige medlemmer eksperimenteret videre med musikken, men lytter man godt efter på vore forskellige projekter, kan man høre den røde tråd til vores første band. Vi vil gerne fejre jubilæumsåret ved at vende tilbage, lejlighedsvis genopstandne, til de to byer, der altid har ligget tættest på FFP’s hjerter – Malmö og København.

Vi har plukket vores favoritnumre ud fra samtlige plader og vil gøre vores bedste for at lyde som vi gjorde i  1997. - som de lorteunger vi er den dag idag."

Kærlig Hilsen

First Floor Power
Karl-Jonas, Per, Sara og Jenny

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SUPPORT: ONBC

ONBC er et dansk band, en af de slags som er gået fra hinanden utallige gange, men hvor den fælles kærlighed til musikken og til hinanden altid fører dem tilbage sammen igen.

I 2006 tog de navnet Oliver North Boy Choir og i 2007 udgav de deres første single.
Nu er de signet på Crunchy Frog, de udgiver plader og spiller live, og er ikke splittet op i et godt stykke tid. Tanja fra Supoerheroes og Private har sluttet sig til bandet og navnet er forkortet til ONBC

D. 27. maj kan du opleve dem live når de varmer op for First Floor Power på Loppen

 

 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

FIRST FLOOR POWER Bio

FIRST FLOOR POWER blev dannet af Jenny Wilson (vokal og guitar), Karl Jonas Winqvist (keyboards og vokal), Sara Wilson (bass, vokal) og Per Lager (trommer, vokal). Det var tilbage i 1997 i Malmø.

FIRST FLOOR POWER blev med det samme inviteret til at spille opvarmingskoncerter for allerede etablerede navne som Redd Kross, Sixteen Horsepower, Luna, Pavement og det svenske kultband bob hund, hvilket placerede FIRST FLOOR POWER som et af de mest originale, og energiske bands på den svenske indie scene. I 2000 indspillede bandet deres debut ep We Are The People og i 2001 kom deres debut album There is Hope (med bob hund medlemmerne, Thomas Öberg og Jonas Jonasson som producere). Både ep og album blev udgivet på det legendariske svenske selskab Silence Records, der havde forelsket sig i den originale og fantasifulde samling af følsomme indiepopsange, med tydelige inspirationer fra Talking Heads, Pixies og Belle and Sebastian.

I 2000 producerede Svensk TV (SVT) en times dokumentarfilm Det är svårt at le med en svart tann i munnen (2000) om FIRST FLOOR POWER og deres kamp for at etablere sig. Albummet There Is Hope etablerede dog hurtigt bandet som et af de mest respekterede og innovative bands i Sverige. Anmelderne var enige om, at her var tale om noget absolut unikt; Musikjournalist Lennart Persson udråbte albummet til "et af dette års modigste og fineste albums", og Time Out Magazine (NY) inkluderede albummet på deres "Dette års 10 bedste album"-liste. I 2003 udkom deres andet, lidt mere eftertænksomme og modne album Nerves, som igen blev modtaget med top anmeldelser. Nerves blev blandt andet genudgivet af det franske selskab Telescopic og FIRST FLOOR POWER turnerede samme år med Electrelane og Kristin Hersh til udsolgte koncerter i Frankrig.
 
Derefter blev det lidt stille på FIRST FLOOR POWER horisonten. Medlemmerne var dog mere aktive end nogensinde, men nu med forskellige andre side- og soloprojekter: Karl-Jonas udgav i 2005 sit første soloalbum under navnet Blood Music. Samme år udgav Jenny Wilson sit meget succesfulde første solo album
Love and Youth – et album der især tog Danmark med storm. Sara Wilson spillede med bandet Sir Eric Beyond and The Avantgarde, hvis album blev nomineret til "Bedste Pop Album" ifm. den svenske nationalradios årlige prisuddeling. Og ikke nok med det; samtidig hittede The Knife med nummeret "You Take My Breath Away", som var en duet mellem Karin Dreijer og Jenny Wilson. Nummeret handlede utvivlsomt om FIRST FLOOR POWER jvf. "We are on the first row at the First Floor Power show".

Jenny Wilson forlod siden FIRST FLOOR POWER for at hellige sig sin solokarriere. FIRST FLOOR POWER signede med Crunchy Frog i 2008 og udgav albummet Don't Back Down. De spillede samme år bl.a. Roskilde Festival og Trailerpark Festival. Sara Wilson dannede i 2011 bandet Woodlands, som hun spillede med på Roskilde Festival i 2013.

 

 

 

 

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 26. maj 2017
Add to Calendar