TORSDAG 05. OKT 2017 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 90KR

THE FRANKLIN ELECTRIC(CA)

Canadiske The Franklin Electric har et helt særligt forhold til Danmark. Allerede inden de gav deres første koncert på dansk grund, var deres musik spredt som ringe i vandet på de danske streamning-tjenester og musikblogs, og København indtog en imponerende tredjeplads over byer, hvor bandet bliver streamet mest på Spotify – kun overgået af bandets hjemby Montreal og Toronto.

Det canadiske alt-folk-band er, med John Mattes i front, en af Canadas mest interessante stemmer lige nu. Debutalbummet ‘This is How I Let You Down’ udkom i 2014 på det canadiske label Indica Records (Half Moon Run, Phantogram), der faldt pladask for bandets modne lyd og vinkel på livets og kærlighedens strabadser, deres unge alder til trods. Det samme gjorde en hurtigt voksende fanskare. Deres visuelt imponerende videoer gav dem beundringsværdigt mange views på Youtube og et debutalbum med over 100.000 månedlige lyttere på Spotify.

The Franklin Electric blev dannet i 2012 og består i dag af Martin Desrosby, Adam Passalacqua og Ken Pressé, foruden frontmand John Mattes. Bandet er blevet sammenlignet med navne som Fleet Foxes og RY X, og har desuden turneret med Mumford and Sons, Edward Sharpe and the Magnetic Zeroes og Ben Howard.

Om singlen ’I Know the Feelin’, fra bandets andet album ’Blue Ceilings’ der udkom i starten af året, siger forsanger John Mattes:
 "Lyrically, the song revolves around that feeling we can all relate to about regret... being lost and rediscovering ourselves, or trying to hang on to an idea or version of ourselves. Musically, it’s kind of a blend of folky storytelling with a hip hop backbeat and some Roland Juno synth added for good measure, which seemed to all come together nicely.”

 

Vi glæder os til at byde velkommen til The Frabklin Electric på Loppen d. 5. oktober.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 05. okt 2017
Add to Calendar