Dead Vibrations fandt vej til Stockholms blomstrende musikscene i 2015 med deres genrebøjende blanding af shoegaze, neo-psych og rock 'n' roll fyldt med angstbårne guitarer, tordnende trommer og distortede basriffs. Deres rumklangsgennemvædede lyd har allerede givet genlyd i udlandet og bandet har de seneste par år kunne opleves på diverse psych rock festivaler rundt omkring i Europa.
Deres debut fuldlængde album udkommer d. 26. januar på Fuzz Club Records og i den forbindelse drager bandet på en forårsturné, der bringer dem forbi Loppen.
Med sig tager de landsmanden, Christian Eldefors, bedre kendt under navnet NONN, der ligeledes omfavner psych-rocken med sin nagende blanding af post-rock og coldwave. Der kan forventes et lydbillede, der er bæres af droneagtige synths, kosmiske trommemaskinebeats og guitarer med masser af nerve, som kan høres på den selvbetitlede debutplade fra sidste år.
Denne aften byder desuden på danske Bleach Blondes, der med inspiration fra bands som RIDE, Black Rebel Motorcycle Club og My Bloody Valentine blander slut-80'ernes post-punk med 90'ernes noise-rock og shoegaze, viderebærer faklen for for den kompromisløse alternative rock. Glæd jer til fængslende rytmer, karakterfulde guitarriffs og autentisk nerve.
Det er en aftenen med psych- og post-rock i højsædet og alle med hang til fuzz befængte guitarer og stærke melodier bør tjekke aftenen ud!