FREDAG 06. MAR 2020 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 120KR

GHOST IRIS(DK)

FEATHER MOUNTAIN(DK)

ENESTE HEADLINE-SHOW I DANMARK I 2020

Det københavnske tech-metalband Ghost Iris karriere blev skudt i gang med et brag med den opmærksomhedsvækkende debut Anecdotes of Science & Soul i 2015, og siden er deres popularitet kun vokset. Med udgivelsen af deres tredje album Apple Of Discord, er bandet klar til at stige mod nye højder.

Ghost Iris udgav i februar 2019 deres tredje album Apple Of Discord. Albummet er resultatet af tre års hårdt arbejde, turnéer og arrigskab, og indeholder 10 sange fyldt med intensitet og vrede.

Siden udgivelsen af Apple of Discord har bandet tourneret intensivt i udlandet på support tours med blandt andet Dream Theater, After The Burial og Soen - d. 6. marts 2020 rammer de hjemmebanen i København, når bandet indtager Loppen til hvad der bliver bandets eneste headline-koncert i Danmark i hele 2020.

Feather Mountain
Feather Mountain består af fem unge mænd fra København med en delt kærlighed til rockmusikkens mange udtryksformer. Med deres nyudgivede debutalbum, Nidus, søger de at grave dybere i prog-genren og sætte deres præg på den uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller udtryk.

Feather Mountain er en intens liveoplevelse, som lukker tilskueren ind i deres eget mangefaceterede progrock-univers, og er et spændende indspark til moderne dansk rock og metal.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 06. mar 2020
Add to Calendar