SØNDAG 03. MAR 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 160KR

IBRAHIM ELECTRIC(DK)

For vores faste Loppen-gæster behøver Ibrahim Electric ikke den store introduktion. Orkestret har nemlig henrykt Loppens publikum år for år med deres mix af mange stilarter samt deres energiske og udadvendte liveoptrædener – og til marts rykker de endnu engang Loppen rundt i manegen!

Ibrahim Electric består af powertrioen Niclas Knudsen, Stefan Pasborg og Jeppe Tuxen. De har alle tre skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene, både i egne projekter og hos forskellige kunstnere i ind- og udland, og ingen andre end denne trio kan spille med den højenergi og samtidig bevare det virtuose og legende i musikken, som de gør med Ibrahim Electric.

Det har også medført, at de har markeret sig som et af de mest originale og populære orkestre på den europæiske musikscene, og populariteten er kun vokset de seneste år - ikke mindst udenfor andedammen. Ibrahim Electric mestrer nemlig den fornemme kunst at holde publikum tryllebundet, både i korte spurter og længere ekstatiske langdistanceløb, hvilket har henrykt tilskuere såvel som anmeldere verden over.

Den grænsesprængende trio henvender sig ikke til en specifik målgruppe, men er for alle, der kan lide at lytte, grine og danse til den lyse morgen. Så lige meget hvilke musikalske masker, Ibrahim Electric iklæder sig, når de giver koncert d. 3. Marts, kan vi love at det bliver en fest, I ikke vil misse!

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 03. mar 2019
Add to Calendar