FREDAG 24. MAJ 2019 - KL 21.00
ENTRÉ: 120KR

NOISEY PRESENTS:

IGLOOGHOST - AFLYST(UK)

Vi er meget kede af at måtte meddele, at koncerten med Iglooghost fredag d. 24. maj er aflyst. I vil modtage information vedrørende refundering via tikkio.com.

"I'm very sorry to announce that due to unforeseen circumstances these shows have to be rescheduled, I'm very much looking forward to seeing you soon!" - IGLOOGHOST

Noisey og Loppen presents: Iglooghost

Londonbaserede Iglooghost skaber med hjælp fra komplekse beats og intense samples et lydbillede, som er lige så eklektisk, som det er elektrisk. Det er dansabelt, knasende, interessant og galt på én og samme tid, og den 24. maj kommer Iglooghost til København og sætter galskaben fri på Loppen. 

Født i Irland, men nu baseret i London, er Iglooghost en kunstner og producer, der skaber musik, visuelle billeder og fantastiske fortællinger. Første gang Iglooghost "optrådte", var som producer for undergrundsrapperne Milo og Kool A.D. i 2013. To år senere signede den kun 18-årige irer med Flying Lotus’ pladeselskab Brainfeeder og udgav EP'en Chinese Nü Year. På pladen følger man over 4 tracks en tidsrejsende, gelatinøs og ormeformet skabning kaldet Xiangjiao.

Udvidelsen af ​historien følger på debutalbummet Neō Wax Bloom i 2017. Albummet foregår i en fiktiv verden kaldet Mamu, som er hjemstedet for store insekter, små guder og andre mærkelige væsener. På tværs af sine 11 numre opbygger Iglooghost et intenst, hysterisk og borderline-batshitcrazy soundtrack, imens han introducerer nye figurer til sin fantastiske verden og inviterer gamle venner med på turen. 

Mamu har også sit eget sprog, alfabet og meget mere, hvilket Iglooghost udforsker videre på de nyligt udgivne EP’er Clear Tamei og Steel Mogu. I forbindelse med EP-udgivelsen tog Iglooghost på en kort Europaturné, hvor koncerten i London blev udsolgt på ingen tid. Men heldigt for os, er turnéen nu udvidet og kommer til København til maj, hvor Iglooghost vil tage os med på en rablende vanvittig rejse ind i hans farverige univers. Det bliver uden tvivl en koncertoplevelse i særklasse!

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 24. maj 2019
Add to Calendar