LØRDAG 13. OKT 2018 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 140KR

ILLDISPOSED

SPITANGER

9000 JOHN DOE

Illdisposed har siden 90’erne været et af de mest anerkendte dødsmetalbands på den nordiske scene, med ikke mindre end 14 udgivelser under bæltet og tourneer i hele europa og i østen. Successen har ikke kun holdt sig til metalscenen for Illdisposed. Gennem årene har de både været at finde på den danske album-chart, hvor de på et tidspunkt lå så højt som nummer 32 på listen, hvilket gjorde dem til det første metalband med så høj en placering på den officielle liste. Videoen til nummeret ”Still Sane” var ligeledes den mest ønskede metalvideo på VIVA Plus, to uger i streg og deres nummer ”Dark” er med på soundtracket til den populære blockbuster gyser SAW. Med andre ord, Illdisposted har været vidt omkring og ved hvordan tingene gøres!

Deres nyeste udgivelse ”Grey Sky Over Black Town” holder solidt fast i dødsmetalrødderne, men varsler samtidig en ny og mere opdateret lyd, som bandet har arbejdet sig frem til gennem fokuseret stræben efter perfektion. På den nye udgivelse findes flere groovy melodier end tidligere, flere melodiske men stadig hårdslående riffs og en massiv lydvæg med en unik subwoofer-vokal i forgrunden.

Vi glæder os til at få besøg af de danske dødsstjerner den 13. oktober på Loppen  

Med sig denne aften tager de 9000 John Doe & Spitanger som netop har udgivet ny EP, som GF-rock kvitterede med 4 stjerner og disse ord:

"Spitanger spytter en lille tre numre stærk groove-metallisk energipille afsted med The Ballot or the Bullet? Det er ikke raffineret eller elegant, men det er lige i dit fjæs og derudaf."

Lokalpatriotiske 9000 John Doe har raseret den danske metalscene i en årrække. Deres hardcore inspirerede metal leveres med et glimt i øjet, og med en indlevelse og energi der har givet dem mange fans i det danske metalmiljø. Ja selv i hiphop-miljøet har bandet haft sin sejrsgang med bl.a. features af Johnny Hefty og Jøden.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 13. okt 2018
Add to Calendar