TORSDAG 14. NOV 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 200KR

JON SPENCER & THE HITMAKERS(US)

At Loppen elsker Jon Spencer er vist ingen hemmelighed. Heldigvis elsker Jon Spencer også Loppen og d. 14. november vender undergrundsrocklegenden tilbage, når han indtager scenen sit nye projekt The HITmakers.

Med et bagkatalog som kan spores helt tilbage til 1983, kan man ikke sige, at Jon Spencer har ligget på den lade side. Men alligevel skulle vi skrive 2019, før vi kunne få hans første soloalbum ’Spencer Sings The Hits!’.

Helt solo er han dog ikke, når han besøger Loppen til november. Med sig har han nemlig The HITmakers; Spencers nye projekt, og en åbenlys hån mod nutidens popkultur. HITmakers-lineuppet består af M. Sord på trommer, Sam Coomes på synth (Quasi) og perkussionisten Bob Bert (Sonic Youth, Chrome Pedalarme), som sammen tager lyden i en mere trashet retning.

Spencer altid har trukket sine inspirationer fra blues, garagerock, punk, soul, støjrock og rythm'n'blues, men den nye ”junkyard-lyd” ser Jon Spencer, som en hilsen til sin fortid med sit New York rockabillyband, Heavy Trash, og garagerockbandet fra 80’erne Pussy Galore. Og med sine nye bandmedlemmer giver de popkulturen et snusket twist og en god portion humor.

Skal man tro de seneste anmeldelser fra Spencers turne i Storbritanien, har vi da også noget af en rockeksplosion i vente. “A short, sharp rock n’ roll smash and grab. Brilliant.” skriver Northern Echo og Vanguard UK beskriver Spencer og hans hitkumpaner live som: “It’s a hell of a show, further cementing Jon Spencer’s status as a king of trashy, noisy rock’n’roll.” Så glæd jer til et klassisk rock'n'roll brag, når en legende rammer huset til efteråret.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 14. nov 2019
Add to Calendar