LØRDAG 23. OKT 2021 - KL 21.00
ENTRÉ: 130KR

KATRINE STOCHHOLM

SUNI

Lørdag d. 23. oktober kan du opleve den danske sangskriver og medstifter af Under Byen, Katrine Stochholm, når hun fører os igennem en emotionelt og hjertegribende koncert, der både sonisk og visuelt folder sig ud i dynamiske kurver fra det intime og stilhedsskælvende til det eksplosive og sansemættede. Samme aften kan du opleve Suni, der spiller akustiske versioner af sangene fra sit dansksprogede debutalbum, der udkommer i starten af 2022.

Gennem kontemporær pop, legende beats, ekspansive lydlandskaber, egne digte og tonsat århundrede-gammel lyrik er Katrine Stochholm lige nu højaktuel med albummet, Verden Består af Samlinger af Stykker, der udkom i april. Som komponist, pianist og medstifter af bandet Under Byen fik Katrine Stochholm omkring årtusindskiftet stor international bevågenhed med en lang række banebrydende, dansksprogede sange, der både satte tonen for den alternative danske scene fremover, men også vakte international genklang.

Det har ligeledes været spændende at følge Stochholms karriere efter bruddet med bandet, og med det nye album, har hun skabt et særdeles fuldendt og ambitiøst værk, hvoraf flere af sangene bl.a. har opnået rotation på P6 Beat. Albummet modtog ligeledes fem stjernede anmeldelser i både GAFFA og Soundvenue, der bl.a. skrev: 

“Katrine Stochholms krisealbum er en overdådig elektronisk skildring af den danske naturs skønhed. (…) Det tidligere Under Byen-medlem Katrine Stochholm har skabt en virkelig smuk skildring af den danske natur på ‘Verden består af samlinger af stykker’: Et elektronisk artpop-album, der fører dig gennem årstiderne og demonstrerer vigtigheden af klimakampen“ - Soundvenue (5/6)

Værket er en hyldest til årstidernes skiften, og alt det vi har, der stadig er balance. I 2018 havde vi en rekordvarm sommer, hvor store dele af Europa var tørkeramte. Satellitbillederne talte deres eget sprog: Det der før havde lignet en grøn oase, var blevet et tørt og vissent landskab set ovenfra. Søer og vandløb tørrede ud og dyr døde af tørst. Og globalt set hærger skovbrande, koralrev dør og isen ved polerne smelter pga. global opvarmning. Når Stochholm gæster Loppen til efteråret, vil hendes album blive opført i et sonisk og visuelt, performativt show med både dans, visuals, kor og gæsteoptrædender.

Ord skaber virkelighed og lyd vækker minder. Suni skriver på dansk, så du kan forstå hvad der bliver sagt, og har med sine seneste udgivelser af "Allernærmest" og "Tirsdagsstemning" fået en del opmærksomhed og airplay.

Suni er på vej mod jorden, hvilket bliver beskrevet på debutalbummet som udkommer i starten af det 2022. Til koncerten d. 23. oktober bliver der løftet sløret for akustiske fortolkninger af sangene fra albummet.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 23. okt 2021
Add to Calendar