TIRSDAG 24. SEP 2019 - KL 20.30
ENTRÉ: 175KR

KOTA THE FRIEND(US)

JEREMYTROY

OBS. Et begrænset antal 'Meet & Greet' billetter vil være til salg!

Den 26-årige rapper Kota The Friend har de seneste år været kendt som "Brooklyn's best-kept secret", men efter hans seneste og aldeles fremragende udgivelse FOTO, som udkom d. 15. maj, kan han vist roligt lægge det alias fra sig. Oplev den unge rappers første koncert på dansk jord, når han spiller på Loppen d. 24. september!

Sidste år udgav den Brooklyn-baserede rapper Kota The Friend sit debutalbum Anything., og allerede i år er hans hungrende hip hop-fans blevet beriget med albumopfølgeren FOTO, hvor de smooth, jazzede og neo-soulede produktioner får selskab af dybt ærlige og personlige fortællinger fra den unge rapper. 

Det er tydeligt at høre Kota The Friends kærlighed til de traditionelt set mere afrikansk-amerikanske musikgenrer som hip hop, soul og jazz. Disse tilsættes rapperens karakteristiske flow, der omhandler emner som emner som depression, håb og afhængighed, og som EARMILK beskriver som "laid-back lyrical stylings of a quick-witted emcee whose words flowed as freely as the rivers in the spring after a long winter."

Hans inspirationskilder breder sig dog også til psykedelisk rock og punk, og rapperens ambitionsniveau ligger mindst lige så højt som flere af hans store helte som Nas, The Beatles, Jay Z og Bob Dylan, hvilket man hører fra allerførste lyt.

Det bliver en fornøjelse at opleve den unge rappers raffinerede lyrik og positive budskab, der bestemt gør ham til en kunstner, man skal holde øje med!

Support: JEREMYTROY

JEREMYTROY er en dansk/amerikansk producer og rapper, som er opvokset i Aarhus. Han har været aktiv på den musikalske scene siden han var 13 år gammel, og udgiver inden længe mixtapet SONIC LEVITATION.

Med inspiration fra kunstnere som Flying Lotus bevæger hans musik sig inden for den moderne bølge af abstrakt hip hop og elektronisk musik, men spørger man ham selv, har han blot en evig lyst til at søge mod et genreløst univers.

Live bliver man blændet af hans enorme performer-gen og rebelske attitude, og det er tydeligt at se, at han skaber hver en millimeter af musikken selv. Hans tekster er resultatet af et ungt menneskes dybe tanker omkring livet, og dets sammenhæng med den indre kosmiske verden.

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 24. sep 2019
Add to Calendar