LØRDAG 14. MAJ 2016 - KL 21.00
ENTRÉ: 20KR

LOPPEN 43 ÅR!

STIG MØLLER & PETER INGEMANN

FRI GALAXE

JELLY BEANS

D. 17. maj fylder Loppen 43 år! Det fejrer vi denne lørdag med gode venner på og foran scenen. Vi håber at se dig til et brag af en fest!

Entréen koster 20kr. - inkl. en øl/sodavand. 

 

STIG MØLLER & PETER INGEMANN

Stig Møller var i 60'erne med til at danne Steppeulvene, og senere igennem 1970'erne var Stig med i grupper som Kajs Camping, Skousen/Ingemann, Starfuckers, Skjald m.fl., og det er også blevet til egne LP-udgivelser og eget orkester; Stig Møller Band. Peter Ingemann er oprindeligt jazzmusiker, men via jobs med Peter Belli i slutningen af 1960'erne blev kontakten til rockscenen resultatet, der gjorde Ingemann til el-bassist og sanger i Young Flowers. I løbet af 1970-80 satte Ingemann sit præg på grupper som Skousen/Ingemann, No Name, Røde Mor, Drops og Bellami. Det er blevet til adskillige LP-indspilninger både med selvstændige numre fra de grupper Ingemann tilhører og som studiemusiker for diverse solister. I dag spiller Peter Ingemann power-blues og syrerock med Young Flowers Reunion og er med i Stig Møller Trioen m.v.

 

FRI GALAXE

Fri Galaxe er Stadens hippieband no. 1. De spiller flower power med rock, pop og reggaeelementer og sangene handler om fred, kærlighed og legalisering. Bandet er gode venner af huset, og vi er glade for at de kommer og fejrer vores fødselsdag med os!

 

JELLY BEANS

Jelly Beans er et ungt talentfuldt band med rødder i Christiania, som man meget vel kunne komme til at se meget mere til i fremtiden. Aftenens optræden bliver en komprimeret version af bandet - ikke desto mindre glæder vi os til at opleve dem.

 

+ DJ YGLOX
+ DJ MARTIN BJERREGAARD

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 14. maj 2016
Add to Calendar