FREDAG 12. APR 2019 - KL 21.00
ENTRÉ: 190KR

MAD PROFESSOR(UK)

DOKTOR LOND

LME SOUND

Skylark Productions og Loppen præsenterer Mad Professor (UK) i samarbejde med Sky Juice Reggae, Free Kids Records og Alis.

Den engelske dublegende Mad Professor kommer til Danmark og gæster i den forbindelse Loppen fredag d. 12. april. Med hans unikke take på den basfyldte genre er der i særdeleshed lagt op til en aften med formidable fornemmelser for frekvenser denne fredag i april.

Mad professors karriere strækker sig som et langt ekko tilbage fra start 80'erne i London, hvor han har markeret sig som en af de førende producere indenfor det, der betegnes som den anden dub-generation. Med hans skarpe produktioner og remixes har han været med til at videreføre og forny dub-musikken ind i den digitale tidsalder, og har haft et utal af samarbejder gennem årene.

Samarbejderne tæller både reggaelegender som Lee Scratch Perry, Sly and Robbie, Horace Andy, Pato Banton, Jah Shaka og hele Danmarks Natasja "Lille T" Saad. Mad Professor har desuden samarbejdet med en lang række musikere uden for reggae og dub-sfæren, hvor remixes af kunstnere så alsidige som Sade, Massive Attack og Grace Jones bestemt bør nævnes.

Support: LME Sound & Doktor Lond
To af Loppens egne er gået sammen om det musikalske projekt LME Sound, der kombinerer elementer fra både akustisk live-optræden og digital musikproduktion. Med deres eksperimentelle stil udforsker duoen grænserne for den musikalske live-optræden, hvor de kombinerer forskellige teknikker indenfor DJ'ing med akustiske trommer, hvilket komplimenterer hinanden på fornemmeste vis.

Deres live-debut bliver et nøje kurateret set, der dykker ned i dybe, bastunge frekvenser som hyldest til Mad Professors tilbagevending til Loppen, der byder på en lytteroplevelse af af bas, breaks - dybt funderet i genrer som dub, dubstep og jungle.

Doktor Londs liveshows er en form for spirituel samling og en rejse ind i de dybere mysterier af live dubmixing. Forvent et improviseret og energisk live dub-set med masser af dybe basslines og funky synth, der blandes med varm analog tape echos og spring reverb - alt sammen leveret med en stærk besked om kærlighed og sammenhold.

Sweat Box Audio lægger deres fænomenale lydkasser oven i Loppens allerede tungt tilrøgede anlæg, så lad os se, om nyrerne ikke bliver rystet løs, og mixet i lommerne på gæsterne mixes sammen til en uforglemmelig majpind d. 12. april. Lad ørerne og fødderne bestemme, når Skylark og Mad Professor byder op til dans.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 12. apr 2019
Add to Calendar