TIRSDAG 12. MAR 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 220KR

MC EIHT(US)

NICK COLDHANDS

Der vil være West Coast hiphop i topklasse, når Compton-legenden, MC EIHT, fra Comptons Most Wanted går på scenen på Loppen tirsdag den 12. marts.

OBS! Billetsalget starter fredag d. 28. december kl. 10.00.

Aaron Tyler alias MC Eiht voksede op i Compton i Los Angeles, og startede sin musikkarriere allerede i 1985. Sammen med Boom Bam, Tha Chill, DJ Mike T, DJ Slip og Ant Capone er han medlem af gruppen Compton's Most Wanted. 

MC Eiht er på solofronten nok mest kendt for nummeret "Streiht Up Menace" fra den klassiske film "Menace II Society" fra 1993. En film hvor han selv havde rollen som karakteren A-Wax. I 1994 udgav MC Eiht sit soloalbum We Come Strapped featuring Comptons Most wanted - et album som solgte over 500.000 eksemplarer. Senere har MC Eiht mellem 1996 og 2006 nærmest udgivet et nyt album hvert år, og har i samme periode og senere arbejdet sammen med store navne som bl.a. Snoop Dogg, Kendrick Lamar, Bruno Mars, WC fra Westside Connection, King Tee, Kurupt og The Outlawz.

I 2017 vendte MC Eiht tilbage med sin seneste og anmelderroste soloalbum Which Way Iz West, som bl.a. er produceret af DJ Premier og har gæsteoptræden fra bl.a. Comptons Most Wanted, Outlawz, WC, The Lady Of Rage, B-Real, Kurupt, Bumpy Knockles og Xzibit.

Der kan altså både forventes gamle MC Eiht og Comptons Most Wanted klassikere og nye tracks når MC Eiht går på scenen på LOPPEN.

Opvarmning kommer fra vores egen Nick Coldhands fra Madness4real / Den Gale Pose, som i sin karriere har produceret tracks for bl.a. Eazy-E, Ice Cube, MC Ren, Da Lench Mob og Mack 10. Forvent derfor West Coast classics på den store klinge fra Nick Coldhands, når han gør scenen varm for MC Eiht!

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 12. mar 2019
Add to Calendar