TIRSDAG 07. NOV 2017 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 135KR

METZ(CA)

PROTOMATYR(US)

D. 7. november kommer canadiske Metz og amerikanske Protomatyr til Loppen.

Siden udgivelsen af deres debutalbum i 2012, har de Toronto-baserede METZ opnået international anerkendelse som et elektriciferende og kraftfuldt live-act. En anmelder fra The New Yorker kaldte debuten "Et af årets bedste albums… en straffende, støjende, spændende ting”.

Nu er bandet, som består af Alex Edkins (guitar, vokal), Hayden Menzies (trommer) og Chris Slorach (bas), på vej til at udgive deres tredje album 'Strange Place', hvortil forventningerne er skruet helt i vejret.

"The best punk isn't an assault as much as it's a challenge — to what's normal, to what's comfortable, or simply to what's expected. Teetering on the edge of perpetual implosion,” skrev NPR i deres anmeldelse af METZ’s andet album, ‘II’, fra 2015.

'Strange Peace' blev indspillet i Chicago sammen med producer Steve Albini, der blandt andet også har arbejdet sammen med Nirvana, PJ Harvey og Pixies. Resultatet er blevet en markant kunstnerisk modning hen imod et nyt og alarmerende territorium, der rykker sig længere, end hvor bandet tidligere har bevæget sig hen.

“Recording in Chicago was a blast. We tracked fourteen songs in four days. It was the first time we felt confident enough to just play live and roll tape,” sagde Edkins efter indspilningen. “Strange Peace is much more diverse and varied than anything we’ve done before, which was exhilarating, but terrifying, too. We took the tapes home to Toronto feeling like we’d made the record we wanted to make.”

Trioen tog pladen med hjem, hvor de sammen med deres langvarige samarbejdspartner, engineer og mixer, Graham Walsh, lagde sidste hånd på værket, som nu ligger klar til udgivelse den 22. september og den 7. november kan du opleve METZ, når de sammen med special guest Protomartyr fra USA gæster Loppen på Christiania.

Også Protomartyr har netop annonceret, at de den 29. september udgiver deres debutalbum ‘Relatives In Descent’, som blandt andet indeholde førstesinglen ‘A Private Understanding’. Protomartyr er ikke helt uvante på dansk jord, eftersom de var på plakaten på Roskilde Festival 2016.

Vi ser frem til en fantastisk aften i dette fornemme selskab af vild galskab, som forhåbentligt vil introducere os til en masse nyt materiale for begge band's vedkommende.

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 07. nov 2017
Add to Calendar