LØRDAG 14. DEC 2019 - KL 21.00
UDSOLGT

MIKAEL SIMPSON & SØLVSTORM(DK)

Til jer der missede den udsolgte koncert i Store VEGA, vil det nu være muligt at opleve Mikael Simpson og bandet Sølvstorm med et sidste show efter den nu afsluttede "En turné ned ad mindernes allé". Koncerten bliver i mere intime rammer, når Simpson og band besøger Loppen d. 14. december.

Da Mikael Simpson udgav de nyklassiske albums "Os 2 + Lidt ro", "De Ti Skud", "Slaar Skaar" og "Stille og Uroligt" var det Sølvstorm der var med ham rundt i landet, og det vil det også være nu, hvor publikum kan se frem til opleve legendariske sange som "Du drømmer om et andet sted", "Jeg kan se det, at du ved det", "Inden du falder i søvn", "Er du kommet for at faa noget?" og mange andre live på scenen på Loppen.

"Vi skal ud og spille hele bagkataloget inden der kommer ny musik. Vi har ikke været samlet siden 2011, og der havde vi nogle helt fantastiske koncertoplevelser rundt i landet. Sidste Sølvstorm-periode repræsenterer noget meget kreativt for mig, og jeg tror det er fordi bandet formår at forstærke de betragtninger og billeder, som musikken består af. Når man kan se publikum i øjnene samtidig, så går det hele op i en højere enhed," fortæller Mikael Simpson.

"Sølvstorm er mine 'bad seeds', det er rigtig godt at være tilbage på landevejen igen. Og så har jeg jo som en joke de sidste fem år sagt, at der ville komme ny musik i 'til februar', blot for at få folk til at stoppe med at spørge. Nu kommer der faktisk noget. Men vi synes, at bagkataloget fortjener at blive spillet inden," slutter han.

Vi kunne ikke være mere beærede over, at lægge rammer til netop denne koncert og glæder os til at se jer alle på Loppen til december. Billetsalget starter torsdag d. 24. oktober kl. 10 på Tikkio.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 14. dec 2019
Add to Calendar