SØNDAG 05. DEC 2021 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 130KR

SVART NORDISK UNION TOUR

MORK(NO)

AFSKY(DK)

OBS. Billetsalget starter fredag d. 6. august kl. 10.00!

Det siges at skandinavisk black metal er musik for reserverede mennesker med store følelser. Så vi finder de helt store følelser frem, når to af skandinaviens tungeste black metal bands, MORK og Afsky, indtager Loppen den 5. december med Svart Nordisk Union tour!    

MORK
Det norske black metal band MORK blev oprindeligt dannet som et one-man-band i 2004 af musiker Thomas Eriksen i byen Halden, Norge. Siden 2015 har MORK dog fungeret som en kvartet, der omhyggeligt har arbejdet sig frem til at blive det energiske, altknusende og visuelt stærke band, de er i dag. 

MORK har med sit groovy black metal opnået en stærk fanfølge og er blevet et bemærkelsesværdigt liveakt, som har spillet både små og store scener i hele verden, såsom Inferno Metal Festival, Tons Of Rock, Hellbotn Metalfest, Spetakkel Festival samt koncerter og turnerer i Europa, Canada og USA.

I 2017 blev Mork signet til Peaceville Records, som siden har genudgivet de tidlige album og udgivet nye album verden over. Et femte album er i øjeblikket i sin slutfase, og vil se dagens lys, så snart tingene falder på plads. Men én ting er sikkert, den sorte MORK-flamme brænder lysere end nogensinde. 

Afsky
Afsky er Ole Luk’s (også frontmand i Solbrud) soloprojekt, som tager udgangspunkt i traditionel black metal, blandet med elementer fra folkemusik og doom samt en blanding af vildskab og melankoli. Afsky så dagens lys tilbage i efteråret 2015, hvor første udspil, en EP på 3 numre blev selvudgivet digitalt og senere på cd. Afskys første fuldlængde 'Sorg' blev udgivet i 2017 på Vendetta Records; hvor Afskys kommende fuldlængde 'Ofte jeg drømmer mig død' også bliver udgivet. 

Den kommende plade er skrevet ud fra en række gamle danske digte og tekster af kunstnere som H.C. Andersen, Jeppe Aakjær og Emil Aarestrup, og kan ses, delvist som en hyldest, til den danske lyrik og de danske poeter, som Ole Luk så ofte i sine egne tekster, har ladet sig inspirere af.

Med sig har Ole Luk forskellige musikere fra den danske metalscene, og ikke altid den samme besætning. På trommer Martin Haumann (Mother of All, Final Hour, Essence mf), Simon Frenning (Morild), Dennis Stockmar (Hydra), på guitar Simon Skotte (Sunken), Christian Friis (Serpents Lair, Gestapolis), Rasmus Ejlersen (Udånde, Hexis) Ligeledes har der været gæsteoptrædender fra bl.a. Myrkur og Troels Duehold fra Asynje og Huldre. 

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 05. dec 2021
Add to Calendar