LØRDAG 16. SEP 2017 - KL 21.00
ENTRÉ: 85KR

PAPIR

ASTRAL TV

Papir
Papirs musik er alt andet end tynd, som navnet måske ellers antyder. Den klassiske power trio-opsætning er garant for en tilsyneladende endeløs strøm af melodiske og rytmiske afstikkere, der konstant udvikler sig og tager musikken i nye retninger – uden nogensinde at blive retningsløs. Deres omskiftelige og dynamiske tag på psykedelisk instrumentalrock leveres med en selvfølgelighed og overdrevet lethed, der til tider kan fjerne fokus fra, hvor teknisk dygtige de egentlig er. Papir kender deres krautrock- og progrockhistorie, men i deres udforskning af nye toner fristes man til at sige, at de har opfundet deres egen: papirrock.

Astral TV
Astral TV er et nyt projekt fra Causa Sui’s synth- og elektronikmester Rasmus Rasmussen og hans medsammensvorne Keith Canisius. På deres nye album "Chrystal Shores" skaber de fluktuerende lydbilleder, der spænder fra subtile og jordiske til himmelske og paranormal. Inspireret delvist af klassiske synth-scores, vintage europæisk "kosmisk" og moderne drone, har duoen skabt lydsporet til et sonisk trip.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 16. sep 2017
Add to Calendar