LØRDAG 08. FEB 2020 - KL 21.00
ENTRÉ: 125KR

PART TIME PARTY TIMES 2020:

SOFT WALLS(UK)

BROOCH(CAN/DK)

TEARS

TRADER

For andet år i træk inviterer pladeselskabet Part Time Records indenfor til Part Time Party Time med en storslået koncertaften lørdag d. 8. februar på Loppen.

De danske uafhængige pladeselskaber spiller en uhyre vigtig rolle i det danske musikliv, og pladeselskabet Part Time Records har siden 2016 kastet deres kærlighed over en lang række spændende danske acts. Denne aften byder på et miks af de bands, som Part Time Records selv arbejder med, samt nogle af pladeselskabets gode venner. Det hele holdes sammen af en håndfuld solide DJ's, der sørger for at lørdag d. 8. februar bliver en særdeles festlig affære på Loppen.

SOFT WALLS (UK)
Dan Reeves har været en nøglefigur på gør-det-selv scenen i Brighton, dels med pladeselskabet Faux Discx og dels med bandet Cold Pumas. Soft Walls er hans lyssky soveværelserock-alias, som giver en sjælden koncert i kølvandet på udgivelsen af det glimrende album Not as Bad as It Seems.

BROOCH (CAN/DK)
Brooch er et projekt bestående af de to talentfulde melodikere Mikkel Holm (Yung og Holm) og Ben Stidworthy (Ought). ”Brooch” er deres anden udgivelse og den første på Holms Shordwood Records og består af seks krystalklare skæringer af eminent psykeldelisk pop og kantet guitarrock. Nok er knudret og stramt guitarspil rygraden i Brooch, men der er også god plads i sangskrivningen til både dragende vokaler og stemningsfulde melodier. EP’en Brooch udkommer den 31. januar og Brooch spiller til Part Time Party Times den 8. februar på Loppen.

TEARS
Keyboardrockinginthefreeworld er overskriften på det Aarhus/København-baserede projekt der har Jeppe Grønbæk som excentriker og nøglefigur. Udødelige popsange frit fra leveren.

TRADER
Trader står bag den seneste udgivelse på Part Time Records - nemlig den eminente og selvbetitlede EP Trader. De holder til i en skurvogn på godsbanegården i Aarhus og giver denne aften deres første koncert i København. Forvent guitarbåret indierock med kærlighed til både 90'erne og 10'erne.

TBA

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 08. feb 2020
Add to Calendar