SØNDAG 22. SEP 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 80KR

PILE(US)

SWASH

Det giver sjældent point på cool-skalaen, at være kendt for sin høje arbejdsmoral og ydmyge tilgang til musik. Men det er helt anderledes for Boston noise-rockbandet Pile, som med deres DIY tilgang har opnået en kæmpe fanskare verden over. Bandet har musikalsk omfavnet både de grimme og blide sider af punk, indie, folkemusik og støjrock, og sammen bliver det til den intense lyd, der indtager Loppen til september.

Pile er et rockband fra Boston, Massachusetts. Bandet startede oprindeligt som et soloprojekt af Rick Maguire tilbage i 2007, men efter udgivelsen af demoerne ’Demonstration’ og ’Jerk Routine’ blev lineuppet udvidet med Kris Kuss (trommer), Matt Becker (guitar), Matt Connery (bas) og Maguire (guitar, sang).

På overfladen kan det være svært at se, hvad der gør Boston-kvartetten Pile til noget særligt. “It’s a four-duded rock band,” fortæller vokalist/guitarist Rick Maguire, “that’s the most boring genre”. Bandets mix af genre som klassisk country og støjrock har gjort, at bandet er blevet beskrevet, som ”hvis Waylon Jennings crashede et Jesus Lizard show og tog mikrofonen ud af David Yows hånd”. Til tider er musikken stille og indadvendt, andre gange er den støjende og forvrænget, og nogle gange er den begge dele på én gang.

I de sidste 10 år har Pile udgivet adskillige kritikerroste album i form af 'Magic isn't Real' (2010), 'Dripping' (2012), 'You're Better Than This' (2015) og A Hairshirt of Purpose (2017). Den 3. maj i år fik vi albummet ’Green and Gray’, et album som Pitchfork kastede 7,9 efter og kalder for noise-rock bandets ”most satisfying and varied album yet”.

Støjrock-favoritterne fra Bostons har siden bandet blev samlet i 2009 spillet over 500 shows spredt ud over USA, Canada, England og Europa, og den 22. september kommer tourbussen heldigvis tilbage til Europa, når de kigger forbi Loppen.

Support: Swash

Med den ene fod i 90'ernes lo-fi indie og alternative rock, og den anden fod i nuværende undergrundsmusik, skriver Swash sange der på samme tid er støjende og melodiske, uhøjtidelige og ørehængende.

Swash blev dannet i 2016 af nuværende og tidligere medlemmer fra de københavnske bands Tincture og Broodl, hvor den fælles kærlighed for indierockpionerer som Pixies, Guided by Voices og Built to Spill var det centrale bindeled - lige såvel som nyere bands og kunstnere som Alex G, Car Seat Headrest og Parquet Courts. Siden da har bandet har selv optaget og udgivet to EP'er på bandcamp, og er allerede i gang med at færdiggøre deres tredje EP.

Det bliver uden tvivl en fest for dine øregange, når de eklektiske indierockere fra Swash kigger forbi Loppen inden Pile d. 22. september.

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 22. sep 2019
Add to Calendar