SØNDAG 15. SEP 2019 - KL 20.30
ENTRÉ: 160KR

SAM OUTLAW(US)

LYDIA LUCE(US)

Sam Outlaw bærer én af de allermest relevante stemmer inden for country anno 2019, og formår med sin "SoCal" country at videreføre gamle, amerikanske sangtraditioner og tilføre dem et moderne udtryk. Oplev den sydcaliforniske cowboy, når han gæster Loppen d. 15. september.

Lige siden hans debut i 2015, har Sam Morgan med det iøjnefaldende kunstnernavn, slået sig fast som en sanger, som alle med forkærlighed for den amerikanske sangtradition bør holde øje med. Flere anerkendte musikmagasiner som Rolling Stone, NPR og American Songwriter roste debutpladen Angeleno til skyerne, og albummet vandt ligeledes "Årets Internationale Udgivelse" til det britiske UK Americana Awards. 

"Outlaw has crafted an instant classic with his album, Angeleno."
- NPR

På albumopfølgeren Tenderheart fra 2017 kastede Outlaw sig ud i selv at stå for produktionen, samtidigt med at han begyndte at tilføje elementer fra pop- og rockmusik i sit samlede lydbillede, som ligesom debuten modtog flot omtale. Til maj kan vi forvente nye toner fra den sydcaliforniske familiefar, der efterfølgende drager på en omfattende efterårsturné i Europa, som tager ham forbi Loppen i september. 

Support: Lydia Luce
Den Nashville-baserede sangerinde Lydia Luce er født ind i en musikalsk familie, hvor moderen, som er en dygtig pianist, introducerede Luce og hendes bror til den klassiske musik. Luce er derfor klassisk trænet på bratch, hvilket man kan fornemme i hendes kompositioner, der dog altid fremstår organiske og jordnære.

“Lydia Luce combines a classical sensibility with Folk/Americana influences to create a sound that’s unprecedented and stunning.”
- Atwood Magazine

I september sidste år udkom hendes debutalbum Azelea, hvor Luce på fornemmeste vis demonstrerer sine kvaliteter.

Vi ser frem til en aften med country og americana i højsædet, når Sam Outlaw og Lydia Luce indtager Loppen d. 15. september!

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 15. sep 2019
Add to Calendar