TORSDAG 12. SEP 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 75KR

SAY SUE ME(KR)

JOSA BARCK(DK)

Et af sidste års bedste indiepop-udgivelser kom hverken fra Brooklyn, London eller Melbourne, men tværtimod fra Busan, Sydkorea. Kom på Loppen til september og hør hvorfor, når koreanske Say Sue Me kigger forbi med deres perfekte jangle-indiepop.

Say Sue Me er et surfrock inspireret indieband bestående af medlemmerne Byungkyu Kim på guitar, Sumi Choi på vokal og guitar, Jaeyoung Ha på bas og Sungwan Lim på trommer. Med albummet Where We Were Together har det sydkoreanske band indtaget indiescenen med deres perfekte fusion af jangle, surf og en sukkende melankoli. 

Bandet udgav deres debutalbum We’ve Sobered Up i 2014 samt EP’en Big Summer Night i 2015 på det koreanske label Electric Muse. Først i 2017 fik de dog gjort sig bemærket uden for Korea, da det britiske label Damnably Records samlede og udgav de to plader som én. Og herfra rullede lavinen... et kor af fans fra musikerland meldte sig hurtigt på banen, som eksempelvis Yo La Tengo, The Notwist og danske The Raveonettes, men da selveste Sir Elton John spillede singlen 'Old Town' på Beats1 eskalerede det hele.

Sidste år fik vi deres opfølgende album Where We Were Together, som fik udbredt ros fra Pitchfork, Billboard, iD, Independent, Stereogum, MTV m.f. og blev udråbt til at være bandets bedste til dato. En plade som KEXP beskrev som …jangle-pop hooks, stunning vocal melodies, and intricate guitarwork that stands up proudly against some of their influences like Yo La Tengo and Pavement…

MTV siger at din nye yndingsband er fra Korea. Så skal du med på den sydkoreanske indiefanvogn, er det nu, du skal rykke! Vi ser i hvert fald frem til at præsentere bandet d. 12. september på Loppen.

Josa Barck
Det er svært ikke at tænke på bands som Animal Collective og Flaming Lips - når Josa Barck med en Beatles´k fornemmelse for melodier og en Dylan'sk fornemmelse for tekster opbygger sit gigantiske psych-pop lydunivers, med kæmpestore synthflader, no bullshit trommer og en af DK's mest pushy vokaler.

I efteråret 2018 udgav Josa Barck albummet ‘Keep Your Batteries Warm’ som fik en fantastisk modtagelse både i Danmark og i udlandet, og høstede en lang række positive anmeldelser i både indland og udland. Singlerne blev samlet op af både P3 og P6, ligesom de har ligget i fast rotation på en lang række store tyske radiostationer i Berlin, Hamborg, München og Köln.

Efter albumudgivelsen har Josa Barck og det fire mand store band spillet en lang række koncerter i både Danmark og Tyskland. De har bl.a. været forbi Idealbar, Uhørt Festival, Winterhude (Hamburg), Dunckerclub (Berlin) og Madame Claude(Berlin) og landede desuden en plads i årets SPOT program. Men denne gang er det Loppens tur til at blive revet rundt i Josa Barcks psych-poppede univers.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 12. sep 2019
Add to Calendar