TORSDAG 21. MAR 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 90KR

SCREAMING FEMALES(US)

FEELS(US)

Få hele to af postpunk-scenens allerbedste bands på én aften, når både Screaming Females og Feels besøger Loppen!

Screaming Females
De New Jersey-baserede, DIY-punkmestre i Screaming Females har tidligere på året udgivet deres syvende studiealbum, All At Once, på Don Giovanni Records.

Nu, mere end et årti inde i bandets levetid, kan Screaming Females hævde noget, som få af deres jævnaldrende kan prale af, nemlig erfaring. "Når du har været et band i 12 eller 13 år, kan ressourcerne slippe op, og du går bare tilbage til, hvad der føles behageligt," forklarer trommeslager, Jarrett Dougherty. "Den anden mulighed er, at du udvikler ting, som et yngre band ikke ville have været i stand til."

All At Once er netop beviset for den vækst, både i dens udbredelse og omfang, men også i dens subtiliteter. "En sang som Glass House er noget, vi vidste, at vi havde i os, men det tog et stykke tid at favne fuldt ud," siger forsanger, Marissa Paternoster. "Det er meget enkelt - bare bas, trommer og to enkle riffs. Tidligere kunne jeg have insisteret på at tilføje flere ting. Øvelse af selvbeherskelse er noget, jeg bevidst har arbejdet med på denne plade."

Forventningerne om at være i et band har ændret sig meget, siden Screaming Females startede i 2005. All At Once er en påmindelse om, at der er en håb for den slags undergrunds-musikproduktion. Tålmodighed, udholdenhed og langvarig dedikation virker stadig og kan i den grad opleves med Screaming Females på Loppen d. 21. Marts 2019!

Feels
Efter at have gennemført en kort amerikansk tour i december sidste år, tager LA-kvartetten i Feels endelig hul på deres Europa-turne til foråret. Og heldigt for os, har de fundet tid til at kigge forbi Loppen til marts, hvor de sammen med Screaming Females strikker et vanvittig live show sammen til jer.

Los Angeles kvartetten Feels, røbede for nylig detaljer om deres kommende album ’Post Earth’, som udgives den 22. februar via Wichita Recordings. Albummet følger op på deres Ty Segall-producerede 2016 debutplade, som gav bandet stor presseopmærksomhed fra magasiner som The Fader, Spin og The Los Angeles Times. Denne gang er det dog punk-ikon og tidligere guitarist i Nation of Ulysses, som har drejet på knapperne.

I dag deler Feels videoen til det første udspil ’Awful Need’ og om singlen fortæller bandets Shannon Lay:“Awful Need is about our search for identity, it is a journey we will be on all our lives; but it is also a reminder that we do not have to be defined by those things. We are always learning to shed what no longer benefits us, we are building on the grave of useless thought. Who you are does not need a title, a label, you are simply and perfectly you.

Bandet tilføjer om videoen:“The music video for Awful Need explores the outer world we have created for ourselves. There are many angles to observe a person, some are shocking, some are beautiful, some we will never get to see. You are never finished discovering new aspects of yourself."

Tjek videoen ud lige her: https://bit.ly/2DbdbZN og se at få købt billetter til forårets postpunk-brag d. 21. Marts på Tikkio.com.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 21. mar 2019
Add to Calendar