FREDAG 08. JUN 2018 - KL 21.00
ENTRÉ: 50KR

SECOND HAND SESSIONS PRESENTS:

BEAT MERMAIDS

THE BROTHERHOOD OF SONIC LOVE

Fredag d. 8. juni fyrer Loppens nye rockklub Second Hand Sessions op for en aften der bobler og syder i 1960'ernes rockdyder, når vinylkollektivet, Beat Mermaids, vender plader indenfor 60'er garage, r'n'b, beat og psych. Loppens rockende og rullende gulvbrædder får desuden besøg af The Brotherhood of Sonic Love denne aften, der er klar med splinternye tracks!

Beat Mermaids er et DJ kollektiv bestående af de tre pladevendende powerchicks, Henriette Rønneberg, Mette D. Christiansen og Stine Omega, der udelukkende spiller og samler på 7" vinyler fra 1960'erne. Denne aften er ingen undtagelse og der er garanti for masser af fede tunes fra de habile havfruer! Beat Mermaids har tidligere DJ'et på et hav af rockclubs i ind- og udland. Her kan bl.a. nævnes Club Get Lost, Beat Circus 2015, Lygtens Kro, Brass Monkey, Stengade, Tequila Twist (Malmö), Ode To Joy (Malmö), Gutter Island 2016, Garageville 2017 + 2018 (Hamburg), Blast Off Festival 2017 (UK), Dispensary og mange flere!

The Brotherhood of Sonic Love begyndte som et far-og-søn-projekt med et arsenal af fuzz-pedaler og en vision om at udforske skønheden i simple, støjende riffs. I dag er The Brotherhood of Sonic Love et fast, sammentømret band med blandt andre tidligere medlemmer af The Rosa Riot, On Trial og Rum 37. Bandets ofte melodiøse popsange bliver revet og flået i stumper og stykker, for derefter at blive sat sammen igen i en mur af guitarer, der trækker tråde til bade garage-, punk- og støjrock med psykedeliske undertoner.

“With seemingly punk, grunge and garage influences, the band paints a dirty, noisy tapestry of delectable rock music.” Excellent 8/10 - Metal-temple.com

The Brotherhood of Sonic Love er blevet sammenlignet med alt fra Velvet Underground og The Jesus and Mary Chain til Joy Division og Eddie Cochran på valium! Og det frenetiske femkløver er i løbet af sommeren klar med ny musik og en ny video, så der er masser af godt i vente til d. 8. juni!

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 08. jun 2018
Add to Calendar