LØRDAG 03. FEB 2018 - KL 21.00
ENTRÉ: 90KR

SHINY DARKLY

TETTIX HEXER

Det er to og et halvt år siden Shiny Darkly sidst var på besøg på Loppen, og meget musik er løbet gennem åen siden da. Bandet som udgav deres debutplade i 2014 er aktive og i konstant bevægelse. Den danske postpunk-trio har rocket scener i Europa og USA de sidste seks år, og indsamlet en god portion roser på vejen. NME blev efter mødet med Shiny Darkly, helt nostalgiske i deres omtale og sagde bl.a.; "Shiny Darkly somehow manage to recall everything great about the golden age of classic British post-punk"

Og den anerkendte UK-blog The Line of Best Fit, placerede de Københavnske dark rockers helt deroppe ved siden af genrens aller største ikoner; "Dark intensity of this calibre is a rare thing: Savages' Jehnny Beth has it, Nick Cave has it, Suicide have it and based on the evidence we've heard so far, Shiny Darkly's Kristoffer Bech certainly has it."

Trioens nyeste single ”Lyfe” har netop haft præmiere på Soundvenue med en flot video og omtale af nummeret. Singlen leder op til et kommende album, som er produceret af Nis Bysted, der blandt andet har arbejdet med Iceage og Thulebasen. Om samarbejdet siger bandet: "Vi blev sgu enige om at lege lidt med Nis. Vi har fulgt hinanden og længe talt om at lave noget sammen. Vi har i bandet altid holdt af hans skæve mastermind og musiksprog. Vi synes resultatet af dette track emmer af både mærkelige dub-referencer og som Nis selv sagde, da vi var i gang; ‘Lyden af brun metal’"

Albummet udkommer i det nye år og i den forbindelse lægger trioen vejen forbi Loppen d. 3. februar!

Support:

Tettix Hexer er en mand som er svær at sætter en finger på. Han er anonym og excentrisk på samme tid og musikken lyder som fremtiden blandet med elektroniske længsler fra fortiden. Tettix Hexer spillede tilbage i maj support for First Hate på Vega og senere samme år til Århus Festuge.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 03. feb 2018
Add to Calendar