FREDAG 09. NOV 2018 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 80KR

SJAKKET

NIKOTIN

Den dansksprogede rapgruppe 'Sjakket', udgiver, med fornyet energi, deres andet album "Skam & Afmagt" i foråret 2018. Det fejrer de med en række koncerter rundt om i landet, hvor de med deres syvmandsorkester, spiller håndspillet hiphop "som-vor-mor-lavede-det".

Siden 2012 har Sjakket spillet til alt fra undergrunds-pop-up-fester, gade- og sommerfestivaller, opvarmningssæt, DJ-sets og selvstændige, selvpromoverede og -organiserede koncerter. Med udgivelsen af den nye plade, og udvidelsen af instrumenteringen med to nye medlemmer, markerer Sjakket en ny stil, hvor fokus er livekoncerter med livemusik.

Med et afsæt fra det nordligste Nordjylland, tager tekstuniverset udgangspunkt i overdramatisering af provinslivet, romantisering af småbysmentaliteten og knytter det til universitetsbyen- og studietiden i Aarhus. I en herlig blanding af akademisk tomsnak og landlig kaffeidyl henter musikken inspiration fra balkan, cumbia, dancehall og klassisk boom-bap hiphop.

 

Support: Nikotin

Nikotin bringer grime til Danmark
Danmark har fået sin helt egen grime-artist. Inspireret af grimebølgen i England, men med sin helt egen personlige stil, lyd og tekstunivers, er Nikotin klar til at vise, hvad han kan. Med sin første single ”De tror” giver Nikotin den danske musikscene, præcis hvad den mangler.

Kunstnere som Skepta og Stormzy har gjort grime kæmpestort - og ikke kun i England. I Danmark er de hårdslående tekster, elektroniske produktioner og hurtige flows også blevet populære.

Den unge grimeinspirerede rapper Nikotin er klar til at give de danske rapfans, hvad de har ventet på. Lyduniverset er upbeat, elektronisk og flowet hurtigt, som man kender fra grimen, men med et nyt, frisk take på genren.
Det er den 20-årige Nikolaj Emil Riemann, der står bag kunstnernavnet Nikotin – et navn som både provokerer og vækker interesse.

Nikotin er født og opvokset i indre by, København. Hans tekstunivers taler til generationen af unge mennesker. Med atmosfæriske øjebliksbilleder af livet som ung i København, beskriver Nikotin universelle følelser, alle kan relaterer til.
Nikotin startede med at rappe, da han gik i 8. – 9. klasse. Han og vennerne battlede mod hinanden med hjemmelavede dis-tracks på ægte grime-manér, og Nikotin går stadig efter altid at være den bedste.

Nikotin har også en poetisk side inspireret af sin far, der er børnebogsforfatter. Da Nikotin var lille plejede faren at opdigte godnathistorier med skæve vinkler og utraditionelle perspektiver. Det har Nikotin taget med i sine egne tekster. Han opbygger sangene efter mønstre, såkaldte schemes. Det giver musikken et ekstra lag, for hver gang man hører den.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 09. nov 2018
Add to Calendar