TORSDAG 29. AUG 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 120KR

SMOKEASAC(US)

OBS! Bemærk, at koncerten er rykket fra 13. april til 29. august.

Det er kun lidt over et år siden, at vi mistede rapperen Lil-peep til en overdosis. Men heldigvis lever hans arv videre i hans ven og producer, Smokeasac. Lørdag d. 13. april rammer Smokeasac dansk jord for første gang nogensinde, når han indtager Loppens scene og fremviser det bedste af det bedste fra den amerikanske emo-trapscene.

Smokeasac er en amerikansk producent og musiker, der er igang med at revolutionerer musikbranchen med sin fornyede blanding af ​​rock og rap. Han er mest kendt for sit arbejde med ven og samarbejdspartner Lil Peep, men nu er han på vej ud som soloartist, der leverer kraftfulde sange fyldt med følelsesladede fortællinger.

Født og opvokset i Boston drømte unge Smokeasac om større ting, og med kun en computer under armen og DIY-drømme i hjertet, rykkede han rødderne til Los Angeles for at udleve sin drøm om en musikkarriere. Dén drøm fik liv, da han mødte Gustav Ahr aka Lil Peep - en knægt fra Long Island, som ligeledes havde efterladt sit trygge hjem og draget mod vest for at blive til noget stort.

De to drenge blev hurtigt bedste venner, og deres unikke samarbejde førte Lil Peep og Smokeasac til opdagelsen af en helt særegen lyd, som befinder sig i mikset mellem emo, alternativ rock og hiphop. Med et fundament bygget på Smokeasacs beats og produktion og Lil Peeps rap og lyrik, steg deres popularitet på rekordtid og pladekontrakten var i hus. De første tracks fra deres samarbejde blev udgivet i august 2017 på EP’en 'Come On Over When You Are Sober PT. 1', som til dato er streamet mere end 171 millioner gange på Spotify alene! Sammen efterlader de en plade, som kraftigt resonerer med ungdommen i dag.

Som producer, forfatter og kunstner er Smokeasac kun lige begyndt at gøre sine drømme til virkelighed. Og lørdag d. 29. august vil han fremvise både hans talent og vision, når han hylder sin afdøde ven, Lil Peep, og fremviser det stærkeste inden for emo-trap på Loppen.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 29. aug 2019
Add to Calendar