LØRDAG 16. JUN 2018 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 190KR

SOULS OF MISCHIEF(US)

+BREAKBEAT LOU(US)

Efter 5 års pause er Souls Og Mischief tilbage på den europæiske scene og den 16. juni lander det legendariske hiphop-ensemble på Loppen.

Soul Of Mischief fra Oakland, Californien, blev dannet i 1991 og gruppen består af rapperne Opio, Phesto, Tajai og A-plus (sidstnævnte har desværre dog ikke mulighed for at rejse og kommer derfor ikke med på den upcoming tour). Soul Of Mischief havde deres major label-debut i 93’ med pladen ”93 Till Infinity”, som blev udgivet via Jive Records. Albummet var featured på ”The top 100 Hiphop records of all time”, af The Source og indeholdte bl.a. det selvbetitlede hit ”93 Till Infinity”.

Gruppens nyeste udspil er fra 2014, hvor de udgav konceptalbummet ”Theres is Only Now”, som udelukkende er produceret af den anerkendte producer Adrian Younge. Adrian Young er bl.a. kendt for sit arbejde med bl.a. Jay Z, Kendrick Lamar, Prodigy, Ghostface Killah, Wu-Tang Clan og mange flere og pladen indeholder features fra nogle af verdens største hiphop-stjerner så som Snoop Dogg, Busta Rhymes, Ali Shaheed Muhammad (A Tripe Called Quest) mf.

BREAKBEAT LOU
Med sig på touren tager Souls Of Mischief en af de allermest legendariske DJ’s , Louis Flores, bedre kendt som ”BreakBeat Lou”. Som producer og DJ er BreakBeat Lou mest kendt for udgivelserne ”The Ultimate Break and Beats” som han kreerede i samarbejde med den nu afdøde Leonard ”BreakBeat Lenny” Roberts. Udgivelserne er blevet samplet af nogle af hiphop-historiens allerstørste producere, så som DJ Premier (Gangstarr), Large Professor (Main Source), The Bomb Squad (Public Enemy), Pete Rock, Dr. Dre, Marley Marl og mange mange flere.
TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 16. jun 2018
Add to Calendar