LØRDAG 23. NOV 2019 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 100KR

KOMMUN2, SVENSK PSYCH AFTEN & VIRKELIGHEDSFJERN PRÆSENTERER:

YURI GAGARIN(SE)

MÅNESKJOLD(DK)

RYMDSTYRELSEN(SE)

Sammen med deres faste samarbejdspartnere Svensk Psych Aften og Virkelighedsfjern præsenterer kult-pladeselskabet KOMMUN2 en spacerock aften med ingen ringere end Yuri Gagarin, Måneskjold og Rymdstyrelsen lørdag d. 23. november på Loppen. Tag din hjelm under armen - der er ingen ilt der hvor vi skal hen!

Göteborgbaserede YURI GAGARIN er et spacerock-band, der lægger sig i den tungere ende psychrocken. Bandet blev dannet i begyndelsen af 2012 og startede som en trio, men blev til et kvintet efter et par måneder. Deres tunge psykedeliske lyd er bygget af kraftige riffs, intens guitar, tunge trommer, beskidt bas og oscillerede synthlyde. Bandet udgav deres første album i 2013, som de fulgte op på i 2015 med både Sea Of Dust EP'en og deres andet album At The Center Of All Infinity.

Bandet har spillet en lang række koncerter i hele Europa og Rusland, og har med deres spacerock sendt deres trofaste fans længere ud i rummet end Yuri Gagarin nogensinde nåede. Lige nu arbejder bandet på et nyt album med titlen The Outskirts Of Reality, hvorfra vi uden tvivl kan forvente et nummer eller to.
 

MÅNESKJOLD er lyden af en motorcykel, der penetrerer væggen mellem dine to hjernehalvdele. Det danske band har et mere punket take på spacerocken med tekster på dansk. 

Tidligere i år udgav de en splitvinyl med De Forbandede, som fulgte op på den anmelderroste plade Kometen Kommer fra 2016. Bandet arbejder ligeledes på nyt materiale, som de håber at have klar i slutningen af 2019.
 

RYMDSTYRELSEN er en Stockholmbaseret kvartet, der spiller tung psych-, protoprog- og spacerock, hvor Pink Floyd og Cream i et kollisionskurs med Black Sabbath og Hawkwind. Deres debutalbum Space Is Cold udkom sidste år, og bandet følger op med albummet Lunar Mountains senere på året.

Glæd dig til en aften med tre af de tungeste psych- og spacerockbands i Øresund lørdag d. 23. november på Loppen!

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 23. nov 2019
Add to Calendar