TIRSDAG 29. OKT 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 40KR

SUNX

RELEASEKONCERT

Sunx er navnet på soloprojektet fra Morten Winther Nielsen, der bedst er kendt som forsanger i indie-popbandet Treefight For Sunlight. I oktober udkommer Sunx' debutalbum Caress, og vi er stolte over at kunne præsentere releasekoncerten d. 29. oktober på Loppen.

Oven på en Steppeulv i hånden som co-writer og producer på Jadas single "Keep Cool", samt flere tusind airplays i dansk radio med indie-pop bandet Treefight For Sunlight, har den talentfulde sanger og sangskriver Morten Winther Nielsen for alvor skudt sit personlige og hudløst ærlige solo-projekt Sunx i gang.

I Sunx præsenterer Morten Winther Nielsen sine hudløst ærlige beretninger i minimalistiske arrangementer, hvor lydbilledet giver associationer til James Blake, Rhye og det tidlige Bon Iver, hvor vokal, lyrik og melodi er i fokus.

Forud for debutalbummet Caress, der udkommer d. 25. oktober, er Sunx klar med sin tredje single "Heartbreaker Bye", som følger op på de to debutsingler "Dude" og "Like a Drive in the Night, Pt. 2", der begge har fået afspilninger på P3 og P6 Beat, og har fået opmærksomhed steder som Soundvenue, Heartbeats og Bands of Tomorrow.

Vi glæder os til en stemningsfuld aften tirsdag d. 29. oktober, hvor vi for alvor får lov at blive indviet i Morten Winther Nielsens intime og sfæriske musikunivers under aliasset Sunx.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 29. okt 2019
Add to Calendar