TIRSDAG 09. APR 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 110KR

TESS PARKS(CA)

s!b!p! og Loppen præsenterer: Tess Parks (CA)

Psychrockens ukronede dronning, Tess Parks, udgav i oktober sit andet album med den famøse frontmand, Anton Newcombe, fra Brian Jonestown Massacre. Til foråret giver hun sin første koncert på dansk jord, når hun gæster Loppen d. 9. april.

"There's something timeless about Tess Parks" - Clash Magazine

Tess Parks er født i Toronto, men flyttede som 17-årig til London for at studere fotografi. Der gik dog ikke længe, før hun droppede studierne for at dedikere sin tid til musikken, hvorefter det lykkedes hende at gøre et stort indtryk på den legendariske Alan McGee, der har været manager for bands som The Jesus and Mary Chain, Oasis og My Bloody Valentine. 

På hans opfordring dannede Tess et band, da hun flyttede tilbage til hjembyen i 2012 og året efter blev hun en af de første til at blive signet på McGee's nye pladeselskab, 359 Music, hvor hun i november 2013 udgav sit anmelderroste debutalbum, Bloot Hot

I februar 2014 begyndte hun at indspille med Anton Newcombe i Berlin og sammen udgav de albummet, I Declare Nothing, i juni 2015, som ligeledes modtog flot omtale hos adskillige rockkritikere.

"Tess Parks' husky vocals ring through your mind long after the sound fades away, words echoing cavernously through your thoughts" - The Line of Best Fit

Det mageløse makkerpar viser fortsat intet tegn på at afslutte deres psychrockede samarbejde. De udgav både EP'en Right On sidste forår og deres eponyme fuldlængde album i oktober, og Parks har desuden medvirket på Brian Jonestown Massacres udgivelser. 

Der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med en sangerinde af et helt særligt stof, når Tess Parks gæster Loppen d. 9. april!

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 09. apr 2019
Add to Calendar