TIRSDAG 10. MAR 2020 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 140KR

TORRES(US)

Siden den selvbetitlede debut i 2012 har Mackenzie Scott skabt grænsesøgende popmusik under alter egoet TORRES. Den kompromisløse musiker er snart klar med sit fjerde udspil Silver Tongue, og lægger i den forbindelse vejen forbi Loppen d. 10. marts.

Sjældent støder man på ung en musiker med så overbevisende kunsteriske valg og evne til at forny sig som den Brooklynbaserede indiemusiker TORRES med det borgerlige navn Mackenzie Scott. På debutalbummet formåede hun i en alder af blot 22 år at fremmane en hypnotisk sårbarhed, der matcher nogle af de bedste sange fra Cat Power.

Opfølgeren Sprinter fra 2015 blev produceret af engelske Rob Ellis, der er kendt for sit samarbejde med PJ Harvey, og albummet besidder ligeledes en rå, rocket og minimalistisk energi, som den engelske sangerinde unægteligt ville nikke anerkendende til. Samarbejdet med Rob Ellis førte på det seneste udspil Three Futures til en ny udvikling i TORRES' musikalske univers, hvor kantede guitarriffs og mekaniske grooves a la St. Vincent lagde de musikalske rammer for et lyrisk univers, der kredser om krop, sexualitet, besættelse og begær.

Det nye TORRES-album, der udkommer på Merge Records (Caribou, Wye Oak, Destroyer m.fl.) i 2020, er udelukkende produceret af Scott selv, hvilket ifølge hende selv har været en befriende proces: "I made exactly the record I want, and it feels very 'me'." På Silver Tongue kanaliserer hun igen impulserne i vores begær - fra den første rødme af forelskelse til forundringen ved den unikke forbindelse til en anden person - alt sammen pakket ind i berusende guitarer og sprudlende synthfigurer. 

Vi er overspændte på at høre hvilke afkroge af TORRES-universet, der opfanges på det nye album, og glæder os enormt meget til koncerten d. 10. marts!

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 10. mar 2020
Add to Calendar