TORSDAG 14. JUN 2018 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 80KR

TVIVLER

TOWN PORTAL

Tvivler spiller danksproget punkrock på allerhøjeste intensitetsniveau! Der udvises komplet mangel på respekt for genrens dogmer, og der håndplukkes i stedet af de klassiske dyder, som omformuleres til nye udtryk. D-beat og punkaggressioner kombineres med tænderskærende lyrik og et tonesprog, der er alt andet end klassisk for genren.
I løbet af de sidste tre år har Tvivler opbygget et omdømme som et af Københavns mest intense livebands; et omdømme som er blevet plejet heftigt på de fleste af byens mindre scener såvel som på Roskilde Festival og i udlandet. Sidste år færdiggjorde de deres EP-trilogi "Negativ Psykologi I-III", hvilket satte punktum for første kapitel af Tvivlers historie, som nu er i gang med at skrive kapitel to i form af debutalbummet.
 

Town Portal er et instrumentalt rockband dannet i København i 2009. Først som kvartet – og siden som trio - har de gennem tre udgivelser forfinet et musikalsk udtryk, der kombinerer kompleks polyrytmik med uforudsigelige tonale progressioner. Kompleksiteten er dog aldrig et mål i sig selv, men altid i den medrivende sangskrivnings tjeneste.
Bandet har opbygget en kultstatus blandt en international lytterkreds, og har i den forbindelse turneret det meste af Europa af flere omgange. Deres seneste udgivelse "The Occident" udkom internationalt på det engelske label Small Pond Recordings i samarbejde med danske Subsuburban.

Lige nu er bandet ved at lægge sidste hånd på sangskrivningen til deres fjerde udgivelse, som indspilles umiddelbart før koncerten på Loppen. Koncerten bliver en premiere på det nye materiale såvel som den eneste koncert på dansk jord i første halvdel af 2018.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 14. jun 2018
Add to Calendar