FREDAG 13. NOV 2020 - KL 20.00
UDSOLGT

VOKADIN

OLE & DE NAVNLØSE

Er du klar til at få en ordentlig flad? Altså en musikalsk én af slagsen. En go' gammeldags skrigende lussing fra et af landets måske ældste, og stadig aktive undergrunds rockbands? Så skriv fredag d. 13. november i kalenderen, hvor Vokadin tager sig kærligt af Loppen - på den hårde måde! 

Vokadin er de ukronede konger af den danske, aggressive rock’n’roll-undergrund. Et band der har taget turen rundt. Et band der konstant har ville lave deres eget og gået mod normen. Et band hvis pladesalg ikke kan registreres. Et band hvis koncerter ikke kan reporteres. Et band hvis fans forventer den ægte vare, og får den leveret hver eneste gang!

Siden bandet startede tilbage i 2010, har der været godt gang i gaden. Indtil nu er det blevet til intet mindre end fire udgivelser i ægte DIY-stil, og bandet har formået at lave en karriere uden om den etablerede musikbranche med koncerter i både Asien, USA og store dele af Europa. Den smadrede lyd og attitude, der læner sig op af bands som Pixies, Iggy pop og Mudhoney, har også resulteret i flot omtale fra det britiske magasin Vive Le Rock!:

"Fusing garage band. Aesthetics with the snottiness and righteous fury of punk, there's a refreshingly contemporary feel to Vokadin’s sound too. Replete with fat, throbbing bass lines, spiky guitar riffs and a singer whose vocal at times are as impassioned as Rage Against The Machine's Zack De La Rocha at his most FIRE-IN-THE-BELLY-BEST, it’s a highly supercharged ball of frantic punk energy that exploads in your face”

Support: Ole & De Navnløse
Ole & De Navnløse er et orkester sat sammen af forsanger Ole Hansen og er kulminationen på mere end 20 års uafbrudt musikalsk virke. Med adskillige koncerter bag sig - fra Von Hatten til Pumpehuset, fra Hovedbanegården til Stengade - har tiden nu været inden til at få fod under eget bord og udfolde sit sangskrivertalent i et smukt samarbejde med nogle af de bedste musikere København har at byde på.

Flankeret af De Navnløse står Ole Hansen nu klar til påny at præge rockscenen med sine velskrevne rock knaldperler - direkte importeret fra stenbroen. Bandet debuterede i august med EP'en Lyset brænder endnu og har ny materiale på vej.

Hvis du ligesom os elsker rock'n'roll og har behov for at få bare en lille smag af noget af det mest aggressive og inderlige rock vi kan koge sammen her i andedammen, er det altså med at kigge ud forbi Loppen fredag d. 13. november. Du vil stensikkert ikke fortryde det!

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 13. nov 2020
Add to Calendar