ONSDAG 27. MAJ 2020 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 110KR

WILLIAM CRIGHTON(AU)

BEANS ON TOAST(UK)

William Crightons dystre folkrock besidder en vildskab og en punkattitude, der har sikret ham status som en af Australiens mest spændende sangere lige nu. I 2019 tog han Tønder Festival med storm og vender tilbage til Danmark d. 27. maj 2020 for at give koncert i de intime rammer på Loppen.

Den to meter høje australske folk-troubadour William Crighton er udover sin anseelige højde også en af de nye giganter inden for roots og folk i sit hjemland og hinsides. Crighton udgav i 2016 sit selvbetitlede debutalbum, og siden da har han spillet på alle hjemlandets største roots-festivaler og turneret med en række enestående musikere, ligesom han også har gæstet Europa ad flere omgange. Sidste år udgav Crighton så det anmelderroste album ’Empire’, som af ansete medier “down under” blev udråbt til at være årets australske album. 

Men det er ikke kun derhjemme, at Crighton efterlader sine store, særegne fodspor. I år har han gæstet Danmark hele to gange, første gang med et besøg på årets Tønder, hvor han gav en intens og meget rost koncert, og igen i det tidlige efterår, hvor der blev klemt en københavnsk intimkoncert ind i Crightons tour i Storbritannien og Sverige. Undertoner skrev bl.a om australierens koncert i pladebutikken BEAT på Vesterbro:

”Lyden og udstrålingen var en svært kompleks størrelse, der trækker et hav af referencer efter sig. Neil Young, for eksempel, blev nævnt specifikt i en sang, ligesom Crighton tidligere har udgivet Young-nummeret “After the Goldrush” som B-siden på en single. Der var også lidt af landsmanden Nick Cave over hele stemningen og tekstuniverset, ligesom Leonard Cohen spøgte i kulissen.”

Referencerne og respekten for traditionen til trods, så er William Crighton ingen andre end sin egen, hvilket man ikke mindst erfarer, når man oplever den intense herre live. Og det kan man heldigvis snart igen på dansk jord, når Crighton gæster Loppen i København d. 27. maj, hvor også Beans on Toast optræder som en del af de to artisters fælles Europa-tour.

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 27. maj 2020
Add to Calendar